Gulerod.

Der er dem, der mener, at danske landmænd skal piskes til at være mere økologiske. Men det ser nu ud, som om guleroden virker ganske effektivt.

Det danske marked for økologiske fødevarer er nu på over 6 milliarder kr. om året. Det betyder at hver eneste dansker spiser økologiske fødevarer for over 1.100 kr. om året. Hvad der faktisk gør os til verdens mest økologiske forbrugere.

Læs mere her

Det er de underligste ting, der kan redde dit liv.

At Danmark er noget nær verdensmester i griseproduktion, ved de fleste. At vi også er verdensmestre i pølseskind, er knap så almen viden. Men pølseskindene er ikke kun af nationaløkonomisk interesse. I produktionen af pølseskind er vi nemlig også i stand til at producere lægemidlet heparin, der bruges som blodfortyndende medicin ved operationer.

Så næste gang, du er på operationsbordet, skal du ikke blive overrasket, hvis de giver dig lidt pølseskind.

Læs mere her

Den kan støvsuge, chatte og bage boller. Og så har den stadig energi til mere.

Ind i den ene ende. Ud i den anden. Og så ind i et moderne biogasanlæg, hvor gyllen sætter strøm til støvsugeren, computeren og komfuret.

Faktisk kan gyllen fra en enkelt ko dække dit elforbrug i et helt år. Så måske skulle man invitere et par sortbrogede malkekøer med til diskussionen om Danmarks kommende energipolitik.

Læs mere her

Hvad mælkebøtter også kan bruges til.

De fleste haveejere har et alt andet end kærligt forhold til mælkebøtter, der står og stritter i græsplænen. Men de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves mælkebøttegummi af.

Om det ligefrem kan blive en dansk industri og et nyt råstof, er for tidligt at sige, men det er da værd at udforske lidt mere.

Læs mere her

Over hele verden er det danske spinatfrø, der redder Olivia.

Skipper Skræk er fra en tid, hvor der ikke var så meget rygeforbud og kostpyramide. Men den evigt gyldige sandhed er, at når skurken skal have en på frakken, toget skal standses eller klippestenen skal gribes, er der kun én kur, der dur.

Men spinat er ikke kun et vidundermiddel i tegnefilm. Den danske frøindustri leverer en næsten lige så heroisk indsats ved at producere 75 pct. af verdens spinatfrø, som er kendt og anerkendt for sin særlige kvalitet.

Læs mere her

Vi kan blive en hel del klogere af en pattegris med Alzheimer.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det et biologisk faktum, at grise ligner mennesker mere end de fleste andre dyr. At det også er et genetisk faktum, ved vi, fordi en gruppe danske og kinesiske forskere har kortlagt grisens genetik. Og den viden kan blandt andet bruges til at udvikle forsøgsgrise til forskning i sygdomme som åreforkalkning og Alzheimer.

Læs mere her

Niels Bohr. H.C. Ørsted. Jens Hansen.

Der er - om ikke et kammeratskab - så i hvert fald et åndsfællesskab imellem kvanteteoriens opfinder, elektromagnetismens fader og Jens Hansens bondegård. Fælles for dem alle er i hvert fald evnen til at tænke nyt og innovativt. Alene her i landet har agro- og fødevareindustrien de sidste tre år ansøgt om 166 patenter.
Det er ret mange gode ideer.

Læs mere her

Held og lykke, FCK. Det kan godt være, at I spiller på fremmed jord. Men I spiller på vores eget græs.

Vi ved, at græsset er grønnere på den anden side. Vi solgte det nemlig til dem. Så når FCK møder Chelsea på Stamford Bridge, er det med dansk græs under fødderne. Ligesom vi leverede græstæppet til fodbold-VM i Sydafrika. At Danmark er et af verdens mindste lande, har nemlig ikke forhindret os i at blive verdens største eksportør af græsfrø.

Læs mere her

Ok, vindmøller er pænere at se på, men de producerer ikke nær så meget energi. 

75% af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. For eksempel halm, træ, affald og biogas fra husdyrgødning. I løbet af de sidste 15 år har vi faktisk fordoblet andelen af vedvarende energi i vores totale energiforbrug. Men målsætningen må stadig være at blive fuldstændigt uafhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere her

Vi kan sælge ost til franskmændene og juletræer til nordmændene. Hvad bliver det næste? 

Man fristes til at kigge nærmere på Sahara. Hvis nogen kan, er det nok dansk landbrug og fødevareindustri. Vi eksporterer i dag mere ost til Frankrig, end vi importerer. Norske juletræer kommer fra Danmark. For slet ikke at nævne svineeksporten til Japan, der langt overstiger vores import af biler og elektronik fra den opgående sols land. Det gør os måske ikke i stand til at sælge - eller for den sags skyld købe – hele verden. Men en lille smule optimisme er der da belæg for.

Læs mere her

Hvordan man skaffer 300 liter fyringsolie uden at pisse på miljøet. 

Det hedder biogas. I en knap så raffineret form kan det være gylle. Og det producerer en dansk malkeko en hel del af i løbet af et år. Faktisk så meget, at hvis det opsamles, kan det producere en mængde biogas, der svarer til 300 liter fyringsolie. Og i sidste ende være en del af løsningen på, hvordan Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændstoffer.

Læs mere her

Mange kinesiske husmødre har griseører. 

En del af dem får også fat i grisetæer, hvis aftensmaden skal være særlig delikat. Og en god portion af de tæer og ører, der ryger i de kinesiske indkøbskurve, er pæredanske. Ligesom dansk svinekød pakket i det fineste silkepapir regnes for en af de mest delikate gaver, man kan få i store dele af Asien.

Læs mere her