Det er de underligste ting, der kan redde dit liv.

Klik på billedet for stort format. 
Stoffet heparin udvindes af svinetarme. Heparin bruges i sundhedssektoren til at undgå blodpropper før, under og efter operationer.

Tarmene består af fire lag. Det yderste lag er bændler, der holder tarmen på plads i bughulen. Det næste lag er et bindevævs-lag, der bliver til pølseskind, og de to inderste er mucosa-lag, som gør det muligt for tarmen at optage næring.

Mucosa og bændel bliver taget fra i processen, hvor man forarbejder svinetarmene til pølseskind. I denne masse findes heparin. Mucosa indeholder ca. tre gange så meget heparin som bændel. Der kan udvindes mellem 0,1 og 0,2 gram heparin af tarmen fra ét svin.