Klima og Miljø
Landbrugs- og fødevareerhvervet har betydning for verdens klima og miljø. Landbruget lægger beslag på over 60 procent af Danmarks areal, og på globalt plan står landbruget for 14 procent af den samlede udledning af CO2.
Men erhvervet er også førende, når det gælder om at nedbringe belastningen af miljøet og klimaet i forbindelse med produktionen. Danmark er blandt verdens mest effektive fødevareproducenter, og vi leverer klimavenlige varer til 15 millioner mennesker.
Vi arbejder åbent og målrettet for, at den linje fortsætter i fremtiden. Derfor har Landbrug & Fødevarer både en miljø- og en klimapolitik. Politikkerne giver retningen for, hvordan erhvervet minimerer belastningen af vores natur og omgivelser, samtidig med at vi øger produktionen af fødevarer.
Her på siden kan du læse en række historier om, hvordan landbrugets animalske produktion arbejder for at nå målet, og hvilke resultater vi allerede har opnået. For eksempel kan du læse om den danske klimagris, der på ti år har knækket kurven for udledning af CO2 per kg svinekød og endda fået den til at dykke med 20 procent.
Du kan også læse om ambitionerne for fremtiden. For eksempel i historien fra fjerkræbranchen, hvor der forskes intenst i forholdet mellem produktion og udslip af drivhusgasser, så udledningen kan presses helt i bund.
Her kan du læse om landbrugets miljøudfordringer og de resultater, der er opnået på andre områder som eksempelvis kvælstof, fosfor, gylle, harmoniregler og lugt.