Klimagrisen sender Danmark på rette spor
Verdens klima er på dagsordenen. Det gælder ikke mindst i landbruget, som står for 18 procent af den danske drivhusgasudledning.
Derfor er dansk svineproduktion også en vigtig medspiller, når det gælder om at reducere udledningen af drivhusgasser. Danske landmænd producerer nemlig klimagrise. Det betyder, at branchen længe har fokuseret på at gøre produktionen af svinekød mere klimavenlig.
Det gælder først og fremmest om at fodre effektivt for at nå det mål. For hvert kilo svinekød i supermarkedets køledisk, er der nemlig udledt 3,5 kilo CO2. To tredjedele af denne udledning stammer fra produktionen af det foder som grisen spiser, og det er især udslip af lattergas ved dyrkning af korn og soja, som er årsag til klimapåvirkningen.
Håndtering af grisenes gødning spiller også en rolle. Hvis al svinegødning blev behandlet i et biogasanlæg, ville udledningen falde 20 procent, idet metan omsættes til varme og energi i stedet for at stige til vejrs. Ifølge aftalen om Grøn Vækst har branchen forpligtet sig til, at op mod 50 procent af gødningen omsættes til grøn energi inden 2020 – for det meste i et biogasanlæg.
Dansk svinekød er allerede blandt det mest klimavenlige i verden. På ti år er udledningen af drivhusgasser faldet med 20 procent, og de danske klimagrise er på linje med eller bedre for miljøet end deres artsfæller i lande som England, Holland og Tyskland. Den udvikling fortsætter med indsatsen fra de danske svinebønder, hvor især den forventede udbredelse af biogas vil bringe Danmark yderligere i front.
Læs mere om svinekød og effekt på klimaet her (linker til Videncenter for Svineproduktions hjemmeside)
Klimagasser Gruppen af drivhusgasser omfatter i alt seks gasarter, hvoraf de absolut mest væsentlige er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Landbrugets største klimasynder er lattergas (hovedsageligt frigjort ved mikrobiel omsætning af kvælstof i jorden) efterfulgt af metan (hovedsageligt bøvser og tarmgas fra kvæg).
For at sammenligne drivhuseffekten af de enkelte gasarter omregnes de til CO2-ækvivalenter. På vægtbasis og set over en 100 årig periode er drivhuseffekten af metan 21 gange så stærk som kuldioxid, mens lattergas er 310 gange stærkere. |