Marksprøjten i stramme tøjler
Når familien Danmark er ude at køre og ser en landmand sprøjte sine marker, jubler de ikke i bilen.. Sprøjtemidlerne har et negativt image, ikke mindst på grund af tidligere tiders meget giftige midler. Der har også været fund af plantebeskyttelsesmidler i nogle vandboringer, og det er helt uacceptabelt.
Landmændene er lige så bekymrede som andre vanddrikkende borgere, når der er fund af plantebeskyttelsesmidler i vandboringer eller andre følsomme områder. Der er meget sjældent spor af plantebeskyttelsesmidler i boringer, og landbruget arbejder målrettet på at sikre, at det ikke finder sted.
Når landmanden sprøjter markerne, er det med meget små mængder plantebeskyttelsesmidler på et stort areal, så risikoen for forurening er meget lille. Derimod er der større risiko for uheld, når midlerne bliver håndteret hjemme ved gården. Derfor arbejder Videncentret for Landbrug med kampagnen målrettet de såkaldte punktkilder, som er dér, hvor forureningen kan ske, når sprøjtemidlerne håndteres på gården. Der sættes fokus på at introducere nye arbejdsgange, så landmændene undgår spild af selv små mængder, når de fylder plantebeskyttelsesmidler på sprøjten og vasker den. Der er i dag strenge regler for, hvordan landmanden skal indrette sit kemikalierum og vaskeplads, så rester af midler opsamles og ikke havner i vandmiljøet. Og myndighederne kontrollerer løbende kemikalierum, vaskeplads og sprøjte for at sikre, at de lever op til kravene.
Uddannelse af sprøjteførere er en fast opgave for Videncentret og de lokale planteavlskonsulenter. I dag er det kun folk, som er uddannet til at håndtere plantebeskyttelsesmidler og har kendskab til ukrudt, svampe og skadedyr, som må køre med en sprøjte. Og hvert fjerde år skal alle på opfølgningskursus for at sikre den højst mulige sikkerhed i arbejdet.