Pesticiderne får konkurrence
Det er både arbejdskrævende og dyrt at bruge plantebeskyttelsesmidler, og der er hele tiden risiko for at midlerne mister deres virkning på grund af resistens. Landmændene er derfor interesserede i ikke-kemiske løsninger, som både kan sikre at afgrøderne har de optimale betingelser for at gro, og samtidig undgå at planterne ødelægges af ukrudt, svampe og skadedyr.
De kommende fem år står Videncentret for Landbrug i spidsen for tre store projekter, som sætter fokus på, hvordan landmænd og gartnere mindsker de skadelige virkninger af pesticider. Det kaldes integreret plantebeskyttelse eller IPM. Alle lande i EU skal indføre IPM senest i 2014, og de kommende år skal vi udvikle modellen for, hvad vi konkret forstår ved IPM i Danmark.
De danske landmænd har i forvejen et meget lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler set i forhold til produktionen, og forskere i andre lande viser stor interesse for, hvordan vi bærer os ad med at have flotte marker og bruge så små mængder plantebeskyttelsesmidler. Også i forbindelse med indførelse af IPM, har Danmark taget førertrøjen på.
Fem landmænd og to gartnere skal de kommende fem år være demonstrationsbrug for IPM. På disse brug vil der blive eksperimenteret med nye metoder i samarbejde med forskere og rådgivere. Brugene vil løbende invitere til åbent hus, hvor besøgene kan se, hvordan metoderne virker i praksis og diskutere dem med landmændene, rådgivere og forskere.
Over 450 jordbrugere er lige nu i et to-årigt forløb, hvor de blandt andet lærer, hvordan de kan forebygge problemerne med blandt andet. sædskifte, sunde sorter og god dyrkningsteknik, så marksprøjten skal mindre ud at køre. I løbet af de kommende år vil over 1.300 landmænd blive uddannet i IPM.
Forskere, fabrikanter og it-leverandører er blandt de vigtige medspillere, når det handler om at opnå gode resultater. Forskerne skal hjælpe med at udvikle præcise varslinger ud fra vejrdata og biologi, som kan fortælle landmændene, hvornår det er sikkert at lade være med at sprøjte. Ny teknologi vil også mindske brugen af pesticider i fremtiden. Der arbejdes flittigt med GPS og sensorer, som kan give præcise signaler til sprøjten om, hvilke områder i markerne som trænger til behandling, og i hvilke der kan lukkes for sprøjtedyserne. Radrensning, hvor en landbrugsmaskine fjerner ukrudt mellem planterne, vil også vinde mere frem med de nye maskiner, som selv kan se rækkerne.