Uge 8 Far begyndte med fire køer

Landbrug & Fødevarers egen tv-station sætter i denne uge fokus på vækst som drivkraft i landbruget. Det sker gennem et portræt af familien Nørgaard, der siden 1948 har drevet gården Lille Abildholt i Hogager ved Holstebro. Tv-udsendelsen ”Far begyndte med fire køer” fortæller, hvordan væksten tog udgangspunkt i små kår på den uopdyrkede hede og udviklede sig til dagens topmoderne virksomhed med 700 malkekøer og otte malkerobotter.