Når bøffen har fire ben

10. aug 2009

Oplev køer, grise, mink og energi til Åbent Landbrug den 20. september.

3. søndag i september byder landmænd overalt i Danmark indenfor til et kig på den moderne landbrugsproduktion. I år deltager 77 gårde, og her er rig mulighed for at se, hvordan dyrene lever - og hvor maden kommer fra. På udvalgte gårde er det muligt at se, hvordan landbruget er en del af løsningen på klimaproblemerne.

Allerede nu kan du på www.aabentlandbrug.dk se hvilke gårde der kan opleves i år. Søg på region eller postnummer og find vej til den gård der passer dig. Der er fotos, mulighed for at sende invitationer og kontaktinfo på de regionale Åbent Landbrug koordinatorer.

Den 20. september holder gårdene åbent fra kl. 10-16. Arrangementet er gratis, og der bliver rig lejlighed til at kigge, klappe, smage og spørge - samt få en rundvisning i stalden.

På gensyn 3. søndag i september.

Åbent Landbrug er landbrugets landsdækkende projekt, der skal øge befolkningens kendskab til fødevarer og landbrug. Arrangementet bidrager til dialogen mellem landmænd og forbrugere, der skal sikre sund og miljørigtig mad. Sidste år fik 63.000 besøgende en spændende og lærerig dag på de åbne gårde.

Læs mere på: www.aabentlandbrug.dk

Seneste nyt fra lf.dk