Landmænd vil gerne være naturplejere
02. dec 2009
Niels Peter Nørring fra L&F slår fast, at landmændene gerne vil være en del af løsningen, hvis biodiversiteten i Danmark skal have et løft. Landbruget kan bare ikke gøre det alene.
Danmarks miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort en rapport om tilstanden for Danmarks natur og miljø. Ifølge rapporten går det tilbage med biodiversiteten i Danmark.
Landbruget spiller ifølge DMU’s rapport en rolle i forhold til den negative udvikling af naturens mangfoldighed. En kritik, som Niels Peter Nørring, direktør i Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer, ikke anfægter. Niels Peter Nørring understreger dog, at landbruget gerne vil være en del af løsningen.
- Jeg forventer, at regeringens Grøn Vækst-pakke og implementeringen af Vand- og Natura 2000-planerne kan være med til at vende udviklingen over de næste år. Derudover har vi stillet forslag om, at der blandt andet gives mulighed for at etablere flora- og faunastriber i og langs markerne, da de vil være til gavn for biodiversiteten i landbrugslandet.
Regler spænder ben for øget naturpleje
En stor del af den lysåbne natur kræver pleje, og Niels Peter Nørring peger på, at landbruget er en helt central medspiller i den forbindelse. At lade dyr pleje naturarealerne, dvs. lade får eller kvæg græsse på arealerne, er en oplagt måde at øge biodiversiteten på. I moderne landbrugsdrift er det dog ikke økonomisk rentabelt, og det kræver derfor, at samfundet vil være med til at løfte opgaven. Endvidere kræver det en gennemgang af både national og international lovgivning, så den ikke spænder ben for naturindsatsen, sådan som det kan være tilfældet i dag.
Niels Peter Nørring mener, at naturpleje bør sidestilles med almindelig landbrugsproduktion, så en landmand kan vælge, om han vil tjene penge på det ene eller andet.
Landbruget gør allerede meget
Landbruget har igennem de sidste mange år bidraget til en mere mangfoldig natur:
- Landbrugsarealet er generelt faldende. I tredverne blev 76 procent af de samlede danske arealer dyrkede, mens det kun er 62 procent i dag. Og tendensen er, at en stor del af den afgivede jord går til natur eller rekreative formål, siger Niels Peter Nørring.
Tal fra 2004 viser også, at der kommer omkring 700 nye vandhuller og søer hvert år. Ligesom der i perioden 1993-2006 er etableret cirka 600 km læhegn årligt på landbrugsarealerne.