Mad på klimakurs

25. nov 2009

Søndag er der klimasmagsprøver på Axeltorv.

Landbrug & Fødevarer og Fødevareministeriet giver danskerne mulighed for at tage klimaskeen i den anden hånd. Der sker på en event på Axeltorv søndag 29. november fra kl.10-18, skriver FoodCulture. 'Mad på klimakurs' flytter klimadebatten helt ind på middagsbordet. Bl.a. møder fødevareministeren op på Axeltorv fra kl.12-14, hvor hun uddeler ministeriets nye klimavenlige kogebog, der skal få danskerne til at leve og især spise med omtanke for miljø og CO2-udslip.

- Fra 1990-2007 har landbruget reduceret udledningen af drivhusgasser med 26 pct., og erhvervet vil også fremadrettet arbejde på at producere klimavenlige fødevarer. Det er vigtigt, at forbrugerne får forståelse for det, forklarer konsulent i Landbrug og Fødevarer, Anette Echwald.

Men den 29. bliver ikke bare ren klimaindpiskning. En tur på Axeltorv giver oplevelser for både børn og voksne. Der vil være små levende kyllinger og et bassin med levende ørreder, som er en klimavenlig spise. De besøgende kan få smagsprøver af årstidens frugt og grønt og af øl brygget på klimavenlig vis - ligesom der vil være mulighed for at male sit eget mel klimaneutralt. Vil man filetere og tilberede en ørred eller deltage i konkurrencen om at være Axeltorvs hurtigste gulerodsskræller, er det bare om at møde op.

Læs mere i FoodCulture 32-09

Seneste nyt fra lf.dk