Flere resistente bakterier i importeret fjerkrækød
29. sep 2009
Der er langt flere antibiotikaresistente bakterier i det importerede fjerkrækød. I Danmark er det et højt hygiejneniveau, der holder bakterierne væk. Dansk slagtefjerkræ har arbejdet målrettet for de flotte danske resultater og efterspørger nu dansk særstatus på salmonella så al importeret kyllingekød skal have har samme lave forekomst som det danske.
Bakterier fra både dansk og importeret fjerkrækød undersøges løbende for antibiotikaresistens. De seneste undersøgelser er netop offentliggjort i via DANMAP, et program der overvåger forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens. Rapporten for 2008 viser langt flere antibiotikaresistente bakterier i det importerede fjerkrækød. Sagt med andre ord: infektion med resistente bakterier fra importeret fjerkrækød betyder, at der er en øget risiko for, at mennesker ikke kan behandles effektivt med antibiotika, hvis de får en infektion.