Mere økologisk fjerkræ
16. jun 2010
Dansk produktion af økologisk fjerkræ stiger.
Produktionen af økologiske kyllinger og ænder er steget i Danmark. Det viser Plantedirektoratets nye statistik over økologiske jordbrugsbedrifter, der netop er blevet offentliggjort. I 2009 var produktionen af økologiske slagtekyllinger på 421.000 og 110.000 for ændernes vedkommende. De tilsvarende tal i 2008 var blot på 67.000 kyllinger og 11.000 ænder.
- Selv om økologisk fjerkræ fortsat udgør en meget lille andel herhjemme, så viser tallene at branchen er i en rigtig god udvikling. Med lidt mere fokus på netop økologiske kyllinger og ænder i detailleddet, vil forbrugerne også i stigende grad efterspørge disse produkter, forudser Kirsten Lund Jensen, teamleder for økologi i Landbrug & Fødevarer.
Yderligere oplysninger: Landbrug & Fødevarer, Presseafdeling 3339 4520