Landbruget skal kommunikere bedre

Forbrugerne mener, at landbrugs- og fødevaresektoren står svagt på dyrevelfærd og miljø, men de bærer selv en de af ansvaret, siger direktøren for Fødevareøkonomisk Institut.

Kun tre pct. af danskerne synes, at landbrugs- og fødevareerhvervet i høj grad udviser miljøhensyn. 25 pct. går i den modsatte grøft. Det skriver Landbrug & Fødevarers magasin Foodculture om en ny befolkningsundersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har fået foretaget af Advice. Holdningen finder ofte opbakning i medierne og blandt miljøorganisationer. Senest har De Økonomiske Råd offentliggjort en rapport, der viser, at erhvervets udledning af kvælstof og pesticider vil stige markant i de kommende år.

- De tal er vi faktisk rigtig kede af, de er decideret misvisende. Udviklingen er gået stik modsat samtidig med, at vi har øget produktionen på et mindre areal. Danske producenter er blandt de bedste i verden til at udvise miljøhensyn. Men vi er nok for dårlige til at fortælle historierne om det gode, vi faktisk gør for miljøet. Og så skal vi også længere frem i skoene og fortælle, at det er noget, vi rigtig gerne vil være med til at gøre bedre. Folk skal se, at vi mener det alvorligt, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl.

Undersøgelsen viser, at flere danskere mener, at landbruget har en mere positiv effekt på økonomien, end noget andet erhverv i landet.

- Der er ca. 150.000 ansatte i landbruget og følgeerhvervene. Det er en samlet kompetenceklynge, der generer mange jobs og store eksportindtægter. Hele agro- og biotechindustrien ville være meget mindre uden et hjemmemarked, der kunne støtte op om udviklingen. Men den økonomiske betydning er ikke nok til at retfærdiggøre, at der skal skabes plads til erhvervet. Derfor er det heller ikke nok, at der er mange mennesker, der er klar over den økonomiske vægt, erhvervet har, konstaterer Carl Aage Dahl.

Forbrugerne har også et ansvar
Dansk landbrugs- og fødevaresektor står svagt på dyrevelfærd og miljø i undersøgelsen, men danske forbrugere bærer selv en del af ansvaret. Det mener direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Henrik Zobbe.

- Flere undersøgelser viser, at forbrugerne nok ønsker mere dyrevelfærd og miljø, men ikke at betale for det. Det ændrer dog ikke på, at forbrugerne i stigende grad efterlyser bløde værdier, frem for økonomi og eksport. Det skal erhvervet selvfølgelig reagere på, siger Henrik Zobbe.

For mere positivt billede af landbrugs- og fødevaresektoren, går vejen gennem en forstærket kommunikationsindsats, mener Zobbe. Følelser styrer i højere grad forbrugernes adfærd og holdninger.

- Det har været sektorens akilleshæl, at man i mange år har holdt informationer for sig selv. Landbruget må acceptere, at det nuværende fokus på miljø og dyrevelfærd er enormt, og man må agere som det samfund, man selv er en del af. Vi er vidner til heftige politiske strømninger, som landbruget ikke bør sidde overhørig, konkluderer Henrik Zobbe.

Også den økonomiske virkelighed, som danske landmænd befinder sig i bør forbrugerne have med i betragtningerne. Fx tyder Fødevareøkonomisk Instituts undersøgelser på, at det er dyrere at etablere en slagtesvineproduktion i Danmark end i Tyskland på grund af forskellige lokale lovgivningskrav.

- Hvis der skal bruges teknologier, som fx skåner miljøet i Danmark, bør staten tage ansvar for udvikling, implementering og afprøvning i opstartsfasen. De merudgifter, der pålægges produktionen, er et fælles ansvar. De kan af konkurrencemæssige grunde ikke være producenternes alene, slutter Henrik Zobbe.

Læs mere i FoodCulture 08:10

Op