Spildevandsrensning til debat
31. mar 2010
Der skal gøres op med det princip, at de store vandforbrugende virksomheder betaler til et kloaknet, som de kun bruger en meget lille del af, mener Landbrug & Fødevarer.
Fødevarevirksomhederne betaler for meget i det store spildevandsregnskab, der inkluderer hele kommunernes kloaksystem, mener direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard Richter. Virksomhederne tvinges nemlig til at betale til et kloaksystem, som de kun bruger en lille del af, fordi prisen afregnes ud fra, hvor meget vand der sendes til rensning.
- Vi vil appellere til politikerne om hurtigt at se på betalingsbetingelserne for spildevandsrensning. Der skal gøres op med det solidariske betalingsprincip, der betyder, at de store vandforbrugende virksomheder, inklusiv slagterierne, betaler uforholdsmæssigt meget for en hel kommunes kloaknet, inkl. byudvikling, kloakering af sommerhusområder mv. omkostninger. Kloaknettet har nemlig intet med virksomhederne at gøre, men vedrører kun kommunens borgere, siger Claus Søgaard Richter.
Claus Søgaard Richter understreger, at hvis eksempelvis slagterierne selv renser deres spildevand, kan de gøre det væsentligt billigere. Men slagterierne er bundet til at sende spildevandet til de centrale rensningsanlæg, da kommunerne i praksis spænder ben for alternative løsninger. Samtidig er slagterispildevand gavnligt i rensningsprocessen, så hvis kommunen ikke får spildevand fra slagterierne, kan det blive dyrere for borgerne.
Nye regler
Landbrug & Fødevarer hilser derfor en diskussion om betaling for spildevand velkommen.
- Landbrug & Fødevarer har nemlig gennem længere tid forsøgt at sætte fokus på en omkostningsægte prisfastsættelse, hvor den enkelte forbruger og virksomhed betaler, hvad man giver anledning til af omkostninger på renseanlægget og i forhold til kloaknettet, siger Claus Søgaard Richter.
OECD har netop vist, at omkostningerne til vand og spildevand i Danmark er det suverænt dyreste. Priserne er nemlig steget dramatisk over de sidste fem år.