Landmanden fik mere for mælken
11. apr 2011
Selv om landmanden fik 37 øre mere for mælken i 2010, er der stadig pænt stykke vej til tidligere rekorder.
Efter at danske mælkeproducenter i 2009 måtte affinde sig med den laveste pris for deres mælk i mange år, kunne 2010 byde på en stigning på en kærkommen stigning på 37 øre pr. kg mælk.
Den gennemsnitligt udbetalte pris for mælk med 4,20 pct. fedt og 3,40 pct. protein endte nemlig på 249 øre pr. kg mælk. Dette er en stigning på 37 øre pr. kg eller 17 pct. i forhold til prisen i 2009.
Da en gennemsnitlig landmand producerer ca. 1,1 mio. kg. mælk, betød det isoleret set en forbedring af indtjeningen på godt 400.000 kr. Hovedparten af mælkeproducenterne måtte dog leve med underskud i 2009, så ekstraafregningen faldt på et tørt sted.
Der er da også fortsat et stykke vej til tidligere rekorder, hvor man i 2008 opnåede hele 280 øre pr. kg.
Afregningen for de seneste år ser sådan ud:
Afregningspris for mælk med 4,20 pct. fedt og 3,40 pct. protein
Øre pr. kg mælk |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Udbetalt mælkepris |
222 |
245 |
280 |
212 |
249 |
Anførte priser er gennemsnitlige inklusive alle tillæg og fradrag, herunder også for økologisk produktion.