KU-LIFE sætter rekord i udenlandske studerende

11. aug 2011

De udenlandske studerende strømmer til KU-LIFE for at studere fødevarer, jordbrug og miljø. Alene i år er der optaget 60 forskellige nationaliteter på kandidatuddannelserne.

Der er rift om pladserne på Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-LIFE. Det er ikke kun unge, danske studerende, der er vilde efter at tage en uddannelse inden for f.eks. jordbrug, bioteknologi og landskabsforvaltning. Nye tal viser, at udenlandske studerende søger ind som aldrig før. I år er optaget 283 studerende fra 60 forskellige lande. Det er andet år i træk, at kandidatuddannelserne sætter rekord i udlændingeoptag.
De studerende kommer overvejende fra Sverige, Tyskland og Spanien, og den store tilstrømning vækker glæde i Landbrug & Fødevarer, hvor Morten Andersen Linnet, chef for forskning og teknologi, mener, der er god chance for, at de udenlandske studerende på et senere tidspunkt vender tilbage til Danmark for at arbejde eller forske.
"Det vidner om et godt studiemiljø og uddannelser med et højt internationalt snit. Det skal KU-Life have stor ros for, og når vi kan tiltrække disse studerende, viser det, at Danmark er et af foregangslandene indenfor jordbrugs- og fødevareforskningen," siger Morten Andersen Linnet.

Læs hele historien på FoodCulture.dk

Seneste nyt fra lf.dk