Regeringens vandplaner kan koste Danmark milliarder
02. dec 2011
PRESSEMEDDELELSE
For Danmark som helhed, og landbruget i særdeleshed, kan regeringens vandplaner blive et dyrt bekendtskab. Planerne bringer op mod 12.000 arbejdspladser i fare, ligesom en milliardeksport hænger i en tynd tråd, og det vel at mærke uden nogen form for sikkerhed for, at vandplanerne overhovedet virker.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har fået sine værste anelser bekræftet i regeringens netop offentliggjorte vandplaner. Især kategoriseringen af 5.300 kilometer vandløb som naturlige vil skabe forsumpning af store dyrkningsarealer. Desuden bekymrer vandplanernes ensidige fokus på kvælstof fra landbruget som årsag til den dårlige tilstand i Danmarks fjorde Landbrug & Fødevarer.
- Vandplanerne er nogle rigtige skrivebordsplaner uden forankring i virkeligheden. Da VK-regeringen sendte vandplanerne i høring, gav de anledning til ikke mindre end 4.000 høringssvar. Den plan, miljøminister Ida Auken nu lægger frem, er desværre stort set en kopi af den tidligere. Det er dybt skuffende og meget alvorligt, at regeringen og ministeren ikke har lyttet til de indvendinger og konstruktive forslag, som vores medlemmer og andre er kommet med, siger formand for Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen.
Oversvømmede marker og boligområder
Selvom regeringen har taget 2.000 kilometer vandløb ud af den oprindelige plan, er der stadig 5.300 kilometer vandløb, der ifølge planen ikke kan oprenses, så vandet kan ledes effektivt væk fra markerne. Det vil resultere i tilstoppede dræn og oversvømmede marker i et omfang, der kan få katastrofale følger for landmændenes økonomi. De fremlagte planer kan meget vel ende med forsumpning af store dele af den danske landbrugsjord, og der er overhængende risiko for, at dårligt fungerende drænsystemer vil oversvømme marker, sommerhus- og boligområder.
Fagligheden mangler
Danske landmænd ønsker om nogen et godt miljø. Det er hele grundlaget for produktionen. Realiteten er desværre, at regeringens vandplaner ikke hviler på et tilstrækkeligt fagligt grundlag. DHI har netop i to omfattende rapporter slået fast, at den miljømæssige gevinst ved udelukkende at fokusere på kvælstof har en meget begrænset effekt for det danske vandmiljø. Således vil sigtdybden i Smålandsfarvandet kun blive forbedret med 5-8 centimeter, hvilket er under en procent, hvis Danmark nedsætter kvælstofudledningen med 19.000 tons, som det er målet.
- Der er intet belæg for at påstå, at det kun er landbrugets udledning af kvælstof, der er årsag til fjordenes dårlige tilstand. Derfor er der heller ingen logik i at lave en massiv indsats på området, før man til fulde har fagligheden i orden. Danske landmænd har allerede gjort en kæmpe indsats. Over de seneste 25 år, har landmændene halveret kvælstofudledningen, uden at ålegræsset er kommet ud på større dybder, hvilket ellers var den ventede reaktion på mindre kvælstofbelastning, understreger Niels Jørgen Pedersen.
Vandplanerne tvinger landmændene til at så efterafgrøder, der kan binde kvælstoffet. Det betyder, at landmændene ikke kan dyrke vintersæd på deres marker, hvilket kan føre til driftstab i hundredetusind-kroners klassen for den enkelte landmand. Der er en række andre muligheder, der kan binde og omdanne kvælstoffet. Det er blandt andet tilplantning med pil i markernes kanter, etablering af kunstige stenrev og muslingeproduktion i fjordene, samt minivådområder. Men regeringen har ikke skelet til disse lovende muligheder.
Læs mere om Landbrug & Fødevarers syn på vandplanerne på lf.dk/vandplaner. Her finder du også rapporterne fra DHI.
For yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer, via presseafdelingen i Landbrug & Fødevarer, telefon: 3339 4520.