Vigtigt at fastholde målrettet indsats for rent drikkevand
24. jan 2011
Fokus skal være på belastningen og ikke på sprøjtehyppigheden, og derfor er det fejlrettet kritik, når Danva langer ud efter landbruget for at sprøjte for meget, mener Landbrug & Fødevarer, der ønsker fortsat målrettet indsats for at sikre rent drikkevand.
Landbruget har længe bidraget med en målrettet indsats for at sikre, at vi har rent drikkevand i Danmark. Den indsats fortsætter fremover, og det vigtigt, at der sættes ind på de områder, hvor der er størst risiko ved at bruge sprøjtemidler. Derfor går vandværkernes forening, Danva, galt i byen, når den kritiserer landbruget for generelt at bruge for mange sprøjtemidler.
- Behandlingshyppigheden siger nemlig kun noget om, hvor meget, der er sprøjtet men ikke noget om, hvad der sprøjtet med, og hvordan der er sprøjtet. Det gælder simpelthen om at gå fra at bruge de midler med den største belastning for miljøet, til de nye sprøjtemidler, der har en markant lavere miljøbelastning. Derfor er det miljøpåvirkningen, og ikke behandlingshyppigheden, det er værd at beskæftige sig med, siger Niels Peter Nørring, miljø- og energidirektør i Landbrug & Fødevarer, og understreger, at Landbrug & Fødevarer går ind for en omlægning af pesticidafgifterne, så der er lavest afgifter på de mere miljøvenlige sprøjtemidler.
Danvas kritik kommer efter nye tal fra grundvandsovervågningen, hvor der overraskende er fundet ni tilfælde af glyphosat (det virksomme stof i Roundup) over grænseværdien. De skal nu analyseres nærmere, for at se på hvor fundene er lokaliseret, og hvilke særlige forhold, der gør sig gældende her, for eksempel om ekstreme regnvejrssituationer har haft betydning.
Danmark har i mange år været foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidernes påvirkning. Vi er et af de lande i EU, der sprøjter mindst, og vi har en særdeles restriktiv godkendelsesprocedure og et finmasket overvågningssystem, der sikrer, at der ikke godkendes stoffer, som udgør en risiko.
- Det danske overvågningssystem bør fortsat udbygges og forbedres, og der bør findes en ny indikator, der reelt viser, hvordan miljøet bliver påvirket. Hvis man mistænker et stof for at udgøre et problem, skal der tages hånd om det. Enten ved at skærpe overvågningen eller på anden måde få slået fast, om der er en reel trussel mod miljø eller sundhed. Er der det, skal brugen ændres, så der ikke er fare for miljøet. Der er ingen, der er interesserede i at bruge pesticider, der udgør et miljømæssigt eller sundhedsmæssigt problem, siger Niels Peter Nørring.
Der er bred enighed om, at det største problem ved pesticiderne i landbruget er punktkilder som vaske- og påfyldningspladser, og kravene hertil er skærpet. Det samme er kravene til sprøjteudstyr og uddannelse. Hertil kommer, at randzoner langs vandløb og søer blandt andet skal forhindre afdrift.
Landbrug & Fødevarer har stillet forslag om, at man opretter udvidede sikkerhedszoner omkring drikkevandsboringerne, hvor der konkret er en øget risiko for at pesticider siver ned omkring boringen. Lovgivningen (miljøbeskyttelsesloven) giver mulighed herfor.