Grundvandet er ikke truet af glyphosat

PRESSEMEDDELELSE

Ifølge en ny rapport fra Miljøstyrelsen er det problemer med utætte boringer og analysemetoder, der har givet spor af ukrudtsmidlet i vandprøver.

En netop fremlagt rapport fra Miljøstyrelsen viser, at fund af glyphosat i grundvandsovervågningen ikke giver anledning til at frygte, at det mest brugte plantebeskyttelsesmiddel i landbruget er en trussel for grundvandet.

Der er ikke fundet en endegyldig forklaring på årsagerne til fundene af glyphosat, men en række forhold tyder på, at der har været problemer med utætte boringer og analysemetoder.

- I landbruget kan vi kun være tilfredse med, at miljøministeren har gennemført en grundig faglig undersøgelse af årsagen til de overraskende mange fund af glyphosat i grundvand i 2009, siger Torben Hansen, formand for Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer, i en kommentar til en ny rapport fra Miljøstyrelsen.

I rapporten kan man læse, at nogle af de højeste koncentrationer af glyphosat, som er det virksomme stof i ukrudtsmidlet RoundUp, er fundet i prøvesteder, der er placeret i grøfter, som sandsynligvis kan stå under vand. Det giver stor risiko for, at der kan ske nedsivning af overfladevand ned langs borerøret. Andre prøvesteder ligger så tæt på marken, at der ikke er 10 meters afstand, som i mange år har været sikkerhedsafstanden ved vandindvindingsboringer. Det giver mulighed for, at der kan være sprøjtet helt tæt på en del af prøvestederne i overvågningsprogrammet.

- Det er vigtigt, at overvågningen af pesticider i grundvand afspejler den måde, vi bruger midlerne på i landbruget. Derfor må man nu se på, om de boringer man anvender til indsamling af vandprøver er placeret hensigtsmæssigt, siger Torben Hansen.

I grundvandsovervågningen har de fleste fund af glyphosat gennem årene ligget under grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter, men nogle få prøver har haft højere koncentrationer. Glyphosat opfører sig anderledes i jorden end andre pesticider, idet der sker en stærk binding til jordpartikler. Forskningen viser, at der på lerjord kan ske transport af dette bundne glyphosat gennem makroporer, dvs. sprækker, huller efter rødder og regnormegange. Der er også eksempler på, at glyphosat på den måde er nået ned i boringer, som ikke har været forseglet korrekt.

Der foregår fortsat forskning som skal vise, om glyphosat vil kunne bevæge sig til det dybere grundvand. I lyset af mange års omfattende anvendelse af glyphosat, vil det være overraskende, hvis glyphosat generelt udgør en risiko for grundvandet, men det kan ikke udelukkes, at der findes særligt følsomme, opsprækkede lerjorde, hvor der er behov for særlige forholdsregler omkring boringer.

- Når der nu er mulighed for at identificere de jorder, der er sårbare, så bør det danne udgangspunkt for en helt ny dagsorden, når vi taler om plantebeskyttelsesmidler og grundvand. Der skal reguleres målrettet og efter jordens beskaffenhed i stedet for en generel regulering, der er dyr for erhvervet og samfundet, og som ikke er den optimale i forhold til miljøbeskyttelsen, siger Torben Hansen.

For yderligere information:
Torben Hansen, mobil: 4027 6704
Landskonsulent Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug, mobil 2010 2297

Op