Konkurrence & Koncentration
16. jun 2011
Nyt, omfattende værk om svineslagteriernes fusionshistorie i perioden fra 1960 til 2010.
De seneste 
50 år er slagterisektoren blev ændret radikalt fra at bestå af 77 svineslagterier til i dag to andelsejede og en lille håndfuld private. Denne udvikling beskrives i et omfattende værk, ’Konkurrence & Koncentration - Svineslagteriernes fusionshistorie 1960 til 2010’, som professor Jesper Strandskov fra Syddansk Universitet står bag. Omfattende både i kraft af det store arkivmateriale og de mange interviews med bestyrelsesformænd og direktører, som var direkte involveret i denne udvikling, og selve produktet i form af to bind på i alt næsten 900 sider.
Der har været mange og komplekse årsager til udviklingen, bl.a. strukturudviklingen i primærleddet, de nationale rammebetingelser med kraftige lønudvikling på arbejdsmarkedet, ændrede internationale markedsforhold og uheldige eller uhensigtsmæssige ledelsesdispositioner.
Fusioner i bølger
Jesper Strandskov fremhæver, at udviklingen har været præget af en række karakteristiske træk. Ikke mindst at fusionerne i høj grad er sket i bølger. Den første store bølge fandt sted i perioden fra 1969-78. Alene på fire år faldt antallet af slagterier fra 52 til 25. Den anden fusionsbølge kom i perioden 1979 til 1988, hvor antallet af svineslagterier faldt fra 19 til 9. Den tredje slagteribølge indledtes omkring 1988/89 med store økonomiske problemer for konserves- og forædlingsindustrien. Det blev startskuddet til dannelsen af de store slagterifusioner Danish Crown og Vestjyske Slagterier. Ved udgangen af 1990 var der seks slagterier tilbage – fem andelsslagterier og ét privat. I de følgende år faldt yderligere fire slagterier fra, dels som følge af skærpet kamp om råvarer og efterbetaling, dels på grund af fejlagtige og risikobetonede ledelsesdispositioner.
Ofte resultat af konkrete omstændigheder
Det store antal fusioner og sammenlægninger af slagterier skete sjældent efter en overordnet, strategisk plan, for at opnå stordriftsfordele, fortage fælles investeringer i teknologi, produkter og markeder, eller med henblik på at høste synergigevinster i produktionen eller salget. Ofte var fusionerne en konsekvens af konkrete omstændigheder og virksomhedsspecifikke forhold, for eksempel manglende evne til at give sine leverandører en konkurrencedygtig efterbetaling, økonomiske vanskeligheder, fejlslagne ledelsesdispositioner, eller manglende investeringsformåen hos en eller flere af fusionsparterne. Nogle gange i kombination med dårlige økonomiske konjunkturer eller vanskelige forhold for landbrugserhvervet i almindelighed og svinekødssektoren i særdeleshed.
Jesper Strandskov fremhæver dog også en række eksempler på, at der fandt strategiske fusioner sted, som blev gennemført til fælles gavn og nytte for de deltagende slagteriselskaber. Her var der ikke tale om at parterne var i økonomisk krise eller havde store problemer med at følge med i forhold til efterbetaling, konsolidering mv. I disse tilfælde blev fusionerne grundigt planlagt og gennemført uden økonomisk udligning eller forskelsbehandling af de deltagende slagteriselskabers andelshavere.
Jesper Strandskov afslutter med at konstatere, at de danske svineproducenter og slagterikoncerner står ved en korsvej. Om der overhovedet er en fremtid for slagtesvineproduktion i Danmark? Og med udflytningen af det løntunge udbenings- og forædlingsarbejde, om værdiskabelsen og de mange arbejdspladser vil forblive i Danmark? Svaret afhænger i høj grad af, hvordan de nationale rammevilkår stiller erhvervet i den internationale konkurrence.
Udgivelsen af værket er støttet af Norma og Frode S. Jacobsens Fond.
Konkurrence & Koncentration – Svineslagteriernes fusionshistorie 1960-2010, af Jesper Strandskov, Syddansk Universitetsforlag 2011.