Fødevareerhvervet bekæmper madspild
12. maj 2011
En række ideer og forslag, der skal nedbringe madspild i fødevareproduktionen og detailkæderne, blev i dag præsenteret på en konference om ”Det skjulte madspild”. Indsatsen i virksomhederne og hos landmændene er allerede i gang, og de nye ideer hilses velkomne i fødevareerhvervet.
Når grisen køres på slagteriet og mælken til mejeriet sker det med en bevidsthed om, at udnytte råvarerne optimalt. Danske fødevareproducenter - både landmænd og virksomheder - har gennem adskillige år arbejdet målrettet på at effektivisere produktionen og dermed indirekte bekæmpe madspild. Derfor tager man i Landbrug & Fødevarer positivt imod mange af de ideer, som tænketanken Concito og fødevareminister Henrik Høegh i dag præsenterede på en konference om madspild.
- Spild - uanset hvor i produktionen vi taler om - giver et økonomisk tab for landmanden eller virksomheden. De har et helt naturligt incitament til at undgå madspild, og har gennem de seneste år tænkt flere nye løsninger ind, og vi ser muligheder i de ideer, som blev præsenteret i dag på konferencen, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen og fortsætter:
- et eksempel er slagterierne, hvor det størstedelen af kødet sælges til butikkerne. De skæve udskæringer er delikatesser på andre markeder, og fx eksporteres grisetæer og ører i stor stil til Kina. Andre biprodukter anvendes til dyrefoder, mens resterne opsamles og anvendes til bioenergi.
Små og skæve
Et af de emner, som blev berørt på dagens konference var frugt og grønt. Et eksempel på unødigt madspild er at fx broccoli, salathoveder, pærer og andre varer i frugt- og grøntafdelingerne skal leve op til bestemte mål, for at de kan komme ind på supermarkedernes hylder. Det skyldes bl.a., at vi i Danmark betaler stk. pris - er agurken for krum eller tomaten for klejn, så må producenten finde anden anvendelse for produkterne eller kassere dem. Selv om de ikke fejler noget kvalitetsmæssigt.
- Det giver mening at se på, om vi kan lave om på det. I dag har vores erhverv været gode til fx at lave ketchup af de små tomater og most af æbler, der ikke lever op til standarden. Men vi vil meget gerne sælge dem, hvis butikkerne er med på idéen, siger Klaus Jørgensen.
Han understreger, at produktionen af fødevarer først og fremmest skal gå til at mætte mennesker. Dernæst kan dele af biprodukter gå til dyrefoder, og endelig kan det sidste udnyttes til produktion af bioenergi. Det samme kan også fødevarer, som er blevet for gamle.
- Nogle af de produkter, som har overskredet sidste salgsdato kan meget fint anvendes i produktion af bioenergi. Man gør det i Norge, hvor nogle supermarkedskæder har mål for at anvende de for gamle produkter til energi. I landbrugs- og fødevareerhvervet kan vi med vores biogasanlæg fint være en del af sådan et samarbejde, siger Klaus Jørgensen.
Læs også artiklerne Italienerne smider hvert femte brød ud og Danskerne spilder mindre mad i Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk