Sommer, sol og dyrskue

11. maj 2011

Solen skinner, temperaturen stiger, planterne vokser, køerne kælver, fårene læmmer. Og rundt om i landet gør landets dyrskuearrangører klar til en ny sæson.

Det har været en lang og grum vinter med både barfrost, der var hård ved afgrøderne, og snemængder der forhindrede mælkebilerne i at komme frem til landmændene. Men nu skinner solen, kornet er ved at skride, fårene får lam, køerne får kalve og gederne får kid. Kaninerne avler hele året rundt, men alligevel begynder det hele at lugte af sommer. Og for rigtig mange er sommer lig med dyrskuer.

I år er der alle de traditionelle aktiviteter rundt om på skuerne fra mønstring af kvæg til helstegte pattegrise og maskinudstillinger. Men der vil f.eks. også være besøg af værterne fra børneprogrammet Lille Nørd på Det Fynske Dyrskue og VM i støvlekast på Ribe Dyrskue.

Årets dyrskuer:
13.-14. maj: Varde Dyrskue - En del af Varde Messerne
14. maj: Fjerritslev Dyrskue 
15. maj: Dyrenes Dag - Glud Frilandsmuseum
15.-16. maj: Hygums Hjemstavnsgårds Dyrskue
27.-28. maj: Det Sønderjyske Fællesdyrskue
28. maj: Dyrskuet i Thy-Mors
28.-29. maj: Landbrugsmessen Gl. Estrup

4. juni: Nibe Dyrskue
3.-5. juni: Roskilde Dyrskue
4.-5. juni: Lemvig Dyrskue
10.-12. juni: Det Fynske Dyrskue
17.-18. juni: LRØ Dyrskue
17.-18. juni: Hjørring Dyrskue
18. juni: Løgstør Dyrskue
18. juni: MidWest Farmshow
19. juni: Historisk Dyrskue
30. juni-2. juli: Landsskuet, The National Show

1.-3. juli: Dyrskuet på Bornholm
2.-3. juli Børn og dyr på Bregentved
29. juli: Dyrskuet i Ribe
30. juli: Hobro Dyrskue

13. august: Dyrskuet i Aulum

8.-9. oktober: Kimbrerskuet , Aars
22.-23. oktober: Det sjællandske efterårsskue - Hereford

Seneste nyt fra lf.dk