Færre synes, at landmænd får for meget fra EU
19. okt 2011
Flere danskere er ifølge ny undersøgelse mere velvilligt indstillet overfor landbrugsstøtten nu end for ni måneder siden. Tv-reklamer og mere krisebevidste danskere gør udslaget, mener kommunikationsekspert.
Det er kun få dage siden, at EU lancerede en ny omfordelende landbrugsreform, som i grove træk betyder, at danske landmænd og fødevarevirksomheder fremover vil gå glip af ca. en halv milliard EU-kroner om året. Nyheden blev ikke overraskende genstand for delt begejstring i den danske befolkning, men ifølge en ny befolkningsundersøgelse, som Carat har foretaget for Landbrug & Fødevarer, har sympatien for EU-støtte til de danske fødevarevirksomheder udviklet sig i en positiv retning i forhold til ved årets start. Det skriver Landbrug & Fødevarers webmagasin foodculture.dk.
”I januar og i september har vi spurt lidt over tusinde, repræsentativt udvalgte danskere, om hvor enige de er i, at dansk landbrug og danske fødevarevirksomheder modtager for meget EU-støtte. Der skulle svares på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder helt uenig og 10 betyder helt enig, og her er der sket, som det hedder, en statistisk signifikant udvikling i positiv retning,” siger senior marketing researcher i Carat Ole Werner til foodculture.dk, og fortsætter:
”Der er for det første flere som har taget stilling til spørgsmålet, og for det andet er der sket en signifikant stigning i andelen, der ikke er enige i, at landbruget modtager for meget EU-støtte – fra 36 til 40 pct. På en skala fra 0-10 med 5 som skillelinjen mellem uenig og enig viser det samlede resultat på 5,53 og 5,31 i hhv. januar og september, at befolkningen generelt dog stadig er mere uenig end enige i, at danske fødevarevirksomheder modtager for meget EU-støtte”.
Han har nærstuderet tallene og blandt andet fundet frem til, at kvinderne er mindre skeptiske end mænd, mens det målt på uddannelsesniveau er de højtuddannede, der er mest skeptiske. Og de, som sværger mest til økologi, synes, at fødevarevirksomhederne i forvejen får rigeligt fra EU.
Øget krisebevidsthed skaber forståelse
Bevægelsen i befolkningens opfattelse er sket henover den samme tid, som Landbrug & Fødevarer har ført en kampagne med bl.a. tv-spots og bill boards med sloganet ’Fremtiden er ikke så sort, som den har været’. Og ifølge direktør i kommunikationsbureauet ’København’, Sune Bang, har kampagnen været med til at tegne et mere nuanceret billede af det danske landbrugs- og fødevareerhverv, men den får ikke hele æren.
”Nu ved flere fra kampagnen, hvad erhvervet også kan bidrage med, men mest væsentligt er befolkningens øgede krisebevidsthed. I øjeblikket frygter mange krise nummer to, og derfor ser vi, at selv de kritiske forbrugere får øjnene op for de virksomheder, som kan sikre velfærd gennem eksport, og det ved folk, at fødevarevirksomheder kan. Jeg tror i øvrigt, at vi skal regne med, at denne udvikling fortsætter længe endnu,” siger Sune Bang til foodculture.dk.
Ikke skrue ned på løsningerne
Udviklingen og den stigende erkendelse af fødevareerhvervets vigtighed glæder også formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgensen Pedersen. Han mener, at den stigende sympati er en anerkendelse af, at danske fødevarevirksomheder kan være med til at løse fremtidens store udfordringer i forhold til klimaforandringer og en stigende verdensbefolkning.
”Det er, i tråd med mange danskeres mening, ikke hensigtsmæssigt at skrue ned på de områder, som kan levere løsningerne, og her er det danske fødevareerhverv en af de helt store mulige bidragsydere. Det er vigtigt, at EU's landbrugspolitik er med til at understøtte, at europæisk landbrugsproduktion fortsat er konkurrencedygtig. Når vi skal have en grønnere landbrugspolitik i EU, så skal vi sikre, at der også er mulighed for, at de mest innovative landmænd fortsat får mulighed for at investere i ny teknologi. Det er en dansk styrkeposition, som vi skal støtte og udvikle, så vi bevarer vores konkurrenceevne i forhold til resten af verden,” siger Niels Jørgen Pedersen til foodculture.dk.