Europa skal være ansvarligt igen
31. dec 2011
Danmarks EU-formandskab er en historisk chance for at få ansvarligheden og den realistiske optimisme tilbage i Europa. Efter handlingslammelsen de senere år skal der nu skabes bæredygtig vækst.
Kronik af Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, bragt i Jyllands-Posten den 31. december 2011.
Nytår er en afgørende skæringsdato for Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Ikke alene holder hun sin første nytårstale, som bør vise kursen for regeringens videre arbejde. Hun sætter sig også for bordenden i EU’s Ministerråd. Det bliver ikke nogen nem opgave. For det første bliver hendes formandskab et arbejdsformandskab uden endelige aftaler for øje; helt modsat Anders Fogh Rasmussen i 2002, hvor den daværende statsminister stod i spidsen for en historisk udvidelse mod øst. For det andet, fordi euroen, svækkede finansmarkeder og voldsom statsgæld i de sydeuropæiske lande bliver altoverskyggende temaer.
Alligevel behøver Danmarks statsminister ikke føle sig tømmermandsramt efter nytårskuren. For det danske EU-formandskab har stadig en historisk chance for at præge Europas udvikling – og for at sætte en ny dagsorden med andre værdier og nye fokusområder - noget, der er stærkt brug for netop nu.
”Det store problem ved samfundseliten er, at dens tankegang altid er skævvredet i en optimistisk retning”, skrev filosoffen Leo Strauss engang. For megen fremskridtsoptimisme kan lede til politisk inaktivitet eller manglende anerkendelse af en situations alvor. En tro på, at tingene nok skal løse sig af sig selv.
Selvom det kan forekomme paradoksalt at tale om for megen optimisme i en tid med gældskrise og truende recession, så havde Strauss måske alligevel fat i noget. For når den europæiske økonomi trues af alt fra nedgraderinger af landenes kreditværdighed til euro-krak, så kan det skyldes, at beslutningstagerne i Europa har lidt af for megen optimisme. Måske i så høj grad, at det har svækket deres udsyn og dermed mulighed for at handle ansvarligt. Den ufornuftige optimisme. Den, der skygger for at træffe de rigtige beslutninger. Den, der har ladet troen på de finansielle markeders evner og på statsobligationernes robusthed skabe en uhensigtsmæssig økonomisk politik.
Den ufornuftige optimisme har ledt til handlingslammelse og halve løsninger. For markedernes tillid til de europæiske statsobligationer blev jo ikke på magisk vis genoprettet af de lappeløsninger, som rækken af topmøder i 2011 resulterede i. Når beslutningstagerne ikke for alvor tør tage fat om nældens rod, så svinder forbrugernes tillid til økonomien, virksomhederne kan se ordrebøgerne skrumpe ind, og flere af EU’s medlemslande kan mærke recessionen true om næste hjørne. Nej, det fælles bedste er ikke blevet varetaget af den europæiske samfundselite.
Svaret på den europæiske krise er at opfordre til fornuftig optimisme. Det betyder at skabe visioner på hele EU og verdens vegne. Og det kræver politisk mod og handlekraft til at føre visionerne ud i livet. At turde træffe upopulære beslutninger. Det er netop derfor, at det kommende danske EU-formandskab er så afgørende. Fordi det er Danmarks chance for at være med til at etablere en ny ansvarlighed i Europa.
I 2009 hørte man med jævne mellemrum virksomhedsledere citere økonomen Paul Romers for, at ’en krise er en frygtelig ting at spilde’. En oplagt udlægning af det citat er: Nu er der mulighed for at bygge noget nyt op efter det gamle. Men noget kunne se ud som om, at Europa har spildt krisen de seneste to år. Spildt en gylden mulighed for at bygge noget nyt op og sætte en ny dagsorden. Derfor er det nu, at den danske regering skal træde i karakter. Krisen skal anvendes til at skabe et mere ansvarligt og mere konkurrencedygtigt Europa.
Europas vigtigste udfordring på den lange bane er ikke gælden. Det er derimod omstillingen til en bæredygtig vækstøkonomi. Og det er netop det lange perspektiv, politikerne skal til at tage ansvar for – og ikke de kortsigtede løsninger. Derfor er det glædeligt, at den danske regering i sit arbejdsprogram vil have fokus på klima, energi, miljø og fødevarer. Samt på at genskabe væksten i Europa. Det bakker vi helt op om i Landbrug & Fødevarer, som er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Der er brug for at anvende EU’s budget fornuftigt, herunder at afsætte flere midler til forskning og innovation. Det er kun via mere forskning i grønne og produktivitetsfremmende teknologier, at vi kan løse miljø- og klimaudfordringerne.
Der er også brug for at give det indre marked en saltvandsindsprøjtning. Danmark skal arbejde for en ensartet implementering og håndhævelse af EU-reglerne. Der er brug for et opgør med en snigende underløbning af det indre marked: De senere år har man kunne se, hvordan medlemslandene er blevet mere protektionistiske. Mange medlemslande beskytter simpelt hen egne virksomheder mod konkurrence og forkæler dem med statsstøtte. Det er ikke i orden, hvis det indre marked – EU’s fundament – fortsat skal udvikle sig. At få rettet op på disse sager bør stå øverst på regeringens to-do-liste.
Der er ligeledes behov for, at Danmark går i front for at udvikle bæredygtig energi. Vi er som samfund nødt til at producere mere med mindre. Derfor er det centralt, at EU med Danmark i spidsen sikrer størst mulig fremdrift i forhandlingerne om energieffektiviseringsdirektivet. På samme måde er det nødvendigt, at Europa satser på sine spidskompetencer i den kommende Energikøreplan 2050. Her er biomasse og biobrændstoffer et oplagt satsningsområde. Vi er i Danmark helt i front med at anvende restprodukter fra landbruget til energiproduktion. Dét skal vi udnytte og bygge videre på.
Endelig er der brug for en nytænkning af den fælles landbrugspolitik, som - selv om andelen løbende falder - fortsat udgør 40 pct. af EU’s samlede budget. I den kommende landbrugsreform lægger Europa-Kommissionen blandt andet op til en række nye grønne tiltag. Det er sådan set udmærket og rigtigt tænkt, at landmændene skal levere flere grønne ydelser til samfundet for de penge, de modtager i landbrugsstøtte. Den logik bakker jeg helt op om. Det er dog ikke meningsfyldt, at den fælles landbrugspolitik frem for at være en vækstpolitik reduceres til en udvidet form for socialpolitik, der anvendes til at holde hånden under ineffektive og ressourcespildende landbrug. Europa – og resten af verden for den sags skyld - har brug for vækst, øget beskæftigelse, ressourceeffektivitet, innovation og en mere bæredygtig intensiv produktion, der kan bidrage til at brødføde en eksplosivt voksende verdensbefolkning. Dét arbejder vi for i Landbrug & Fødevarer. Og vi er glade for, at regeringen er på linje med os.
Samlet set synes vi, at den danske regering i sine prioriteter under EU-formandskabet ind til videre udviser ansvarlighed og realistisk optimisme. Nu er det vigtigt, at de gode tanker føres ud i livet. Og derfor ser vi frem til, at regeringen fremlægger sin endelige arbejdsplan for formandskabet. Et program, der forhåbentlig lægger sig op ad de hidtidige udmeldinger. Fra landbrugs- og fødevareerhvervets side er vi parate til at trække vores del af læsset. Erhvervet rummer en række løsninger på de helt store samfundsmæssige udfordringer: Hvordan kan vi producere vedvarende energi og brødføde en stadig større og rigere befolkning uden at drive rovdrift på naturen? Vi bidrager meget gerne til at skabe ansvarlig vækst – til gavn for hele Europa.