Kommentar: Både mad og livsstil spiller en rolle for om man bliver syg
01. dec 2009
24timer skriver i dag, at man risikerer at få kræft, hvis man spiser for meget rødt kød, dvs. kød fra firbende dyr som kvæg, svin og får. Men artiklen baserer sig på konklusioner, der er tilbagevist. Ligeledes skriver avisen, at vi er en af de mest kødspisende lande i verden - det er decideret forkert.
Vi er et af de mest kødproducerende lande i verden, hvilket er noget helt andet, idet langt det meste danske kød eksporteres til forbrugere over hele verden. Danske tal på vores kødindtag (fra firbenede dyr) er ifølge Danskernes Kostvaner, som er de officielle kostundersøgelser fra DTU, Fødevareinstituttet 2003-2006, viser, at kvinder i aldersgruppen 15-75 år spiser 81 g kød i gennemsnit. For mænd i samme aldersgruppe hedder indtaget 131 g. I gennemsnit spiser danskerne 108 g kød dagligt. Det er på niveau med hvad mange andre industrialiserede landes befolkninger spiser.
Det er folks samlede kost- og motionsvaner – og deres alder, arv og miljø, der har betydning for, om de får kræft. Både mad og livsstil spiller en rolle. Kød har, på linje med alle andre fødevarer, en funktion. Blandt andet giver det os protein og en lang række vitaminer og mineraler.
WCRF, World Cancer Research Fund, konkluderede i 2007, at der var en ’overbevisende dokumentation’ for, at det er forbundet med en øget risiko for kræft i tyk- og endetarm, hvis man spiser store mængder af kød fra firbenede dyr. Men rapportens analyser er behæftet med en række fejl og mangler. Når der rettes op for dem, er sammenhængen mellem kød og kræft ikke nær så overbevisende. Rapporten analyserer befolkningsstudier, der tidligere har haft undersøgt en sammenhæng mellem menneskers indtag af kød og en senere risiko for at udvikle kræft i tarmen.
Et uafhængigt forskerpanel under ledelse Dominik Alexander har imidlertid påvist, at en lang række studier ikke var medtaget i WCRF’s gennemgang af befolkningsstudier, ligesom der også i WCRF beregninger ganske enkelt er regnefejl, som trækker konklusionen i en ’skadelig’ retning for kødet. Det, der er væsentligt i forhold til WCRFs rapport, må derfor være, at man skal tage en eventuel sammenhæng mellem kød og kræft alvorligt og at der bør forskes yderligere i dette - se det uafhængige forskerpanels kommentar her (pdf).
Det understreger betydningen af, at det er folks samlede kost- og motionsvaner, der influerer på, om man risikerer at få cancer. Det vil sige om man dyrker motion, er overvægtig, ryger, drikker for meget alkohol, spiser fuldkorn, frugt og grønt. Der er tale om komplicerede sammenhænge, hvor både kost og livsstil spiller en rolle. Man skal ikke være bekymret for at spise magert kød – uanset om det er okse, kalv, svin, lam eller vildt. Har man problemer med vægten, er ekstra protein - fra magert kød vel at mærke - en måde at opnå større mæthedsfølelse med få kalorier. Mange kvinder lider af jernmangel og mange ældre får for lidt protein. Her er magert kød en glimrende måde at få dækket sit behov på.