Landbruget taler gerne om landbrugsstøtten
18. nov 2010
For os handler diskussionen om landbrugsstøtten først og fremmest om at sikre fair konkurrencevilkår, fastslår Michael Brockenhuus-Schack i et svar på et indlæg fra Ritt Bjerregaard i Politiken.
Debatindlæg af Michael Brockenhuus-Schack, formand i Landbrug & Fødevarer, bragt i Politiken den 18. november 2010.
Milliardgaverne til landbruget taler vi ikke om, mener Ritt Bjerregaard, som søndag den 7. november i en Politiken-klummme er ude med riven over for både landbruget, Lars Løkke og EU-parlamentet.
I landbruget taler vi - ligesom i de fleste andre EU-lande - meget gerne om EU’s landbrugsstøtte. Vi tager gerne debatten, og vi luner os bestemt ikke stillesiddende ved støtten, som Ritt Bjerregaard antyder. For os er det nemlig vigtigt, at landbrugsstøtten ikke er en statisk størrelse, men hele tiden er indrettet således, at den skaber vækst og udvikling i landbrugs- og fødevaresektoren både i Danmark og i resten af Europa.
For os handler diskussionen om landbrugsstøtten først og fremmest om at sikre fair konkurrencevilkår. Derfor er vores holdning, at vi ikke bare kan overlade landbrugspolitikken til de enkelte nationalstater.
Vi må - som verden ser ud lige nu - gå mere pragmatisk til værks. I Landbrug & Fødevarer opfordrer vi ved enhver given lejlighed folketingspolitikerne til at søge indflydelse og sætte danske fodaftryk på den fælles landbrugspolitik. Vi opfordrer politikerne til at arbejde for en fælles landbrugspolitik, der
- øger konkurrenceevnen og forholder sig til den globalisering, der foregår med handlen for landbrugsvarer.
- giver landbrugsstøtte til landmænd, der højner de europæiske standarder for fx dyrevelfærd og miljø.
- Anvender en større del af støtten til øget satsning på innovation og mere skånsom dyrkning af sårbare arealer.
Ritt Bjerregaard nævner i sit indlæg, at landbrugsstøtten i sin nuværende form alene kommer tre procent af arbejdsstyrken til gode, dvs. landmændene. Men fakta er, at landbruget, fødevare- og agroindustrien står for 20 procent af Danmarks eksport og mere end 10 procent af den private beskæftigelse. Desuden er landbrugsstøtten en væsentlig del af fødekæden til teknologi- og videnstunge brancher som grøn energi, biotech, medico- og phamaco-industri.
Landbrugsstøtten ender altså ikke direkte i landmændenes baglommer. Den kommer hele fødevareproduktionskæden til gavn – og dermed også hele Danmarks økonomi og velfærd.