Produktion af frø
Danmark har en stor produktion af græs-, kløver og havefrø. Danske landmænd står således for omkring 40 pct. af EU’s samlede produktion af græs- og kløverfrø.
Danmark har en meget betydelig produktion af frø. Danske landmænd står således for omkring 40 pct. af EU’s samlede produktion af græs- og kløverfrø, og er dermed absolut førende indenfor denne produktionsgren. Desuden er der en betydelig produktion af forskellige havefrø som spinat, krysantemum, forskellige typer kål, krydderurter og blomster.
Danske landmænd har dyrket frø i flere generationer, og der er oparbejdet en stor viden og ekspertise om frøproduktion hos avlere og frøfirmaer. Det er bl.a. vores klima, der gør Danmark særlig velegnet til produktion af frø.
Der er ca. 5.000 frøavlere i Danmark, dvs. landmænd som dyrker forskellige former for frø som en del af deres afgrøder. Der er tale om kontraktproduktion, hvor der for markfrø, dvs. græs- og kløverfrø, er tegnet kontrakt med et af tre markfrøfirmaer, hvor DLF-TRIFOLIUM er absolut størst. For havefrø, dvs. grønsags- og blomsterfrø, er der ligeledes tre frøfirmaer.
Frøavlerne har deres egen organisation, Frøsektionen der har sekretariat hos Landbrug & Fødevarer.
Græs og kløver
Den vigtigste græsart i Danmark (og i verden) er almindelig rajgræs. Arealmæssigt er rødsvingel og engrapgræs også nogle af de vigtige arter, hvor danske frøavlere står for henholdsvis ca. 66 pct. og ca. 75 pct. af produktionen i EU. Der dyrkes desuden en række andre græsarter i mindre målestok, bl.a. italiensk rajgræs, strandsvingel, hundegræs, engsvingel, stivbladet svingel, alm. og krybende hvene, almindelig rapgræs og timote. For kløverarternes vedkommende dyrkes især hvidkløver, men der produceres også frø på rødkløver, humlesneglebælg og andre græsmarksbælgplanter.
Græs- og kløverfrø anvendes til tre hovedsegmenter:
- Kløvergræsblandinger eller rene græsblandinger til især kvægfoder (afgræsning eller ensilering) eller til heste, får mm.
- Professionel anvendelse af plænegræsser til f.eks. golfbaner, sportsanlæg, parker og græsrabatter
- Anvendelse til private græsplæner
Til de meget forskellige anvendelser udvikles løbende nye sorter af de enkelte græsser og kløverarter med forbedrede egenskaber. Nogle af disse egenskaber kan være øget tilpasning til sol, tørke, skygge, våde forhold og mindre modtagelighed for sygdomme. I fodergræsserne tæller egenskaber som stor bladmasse, høj fordøjelighed, og god genvækst. For plænegræssernes vedkommende er det egenskaber som udseende, slidstyrke, skudtæthed og farve, som løbende forbedres.
Til plænebrug produceres en lang række blandinger, der hver især kan tilgodese forbrugernes behov. Til greens på golfbaner vælges således ofte specielt udviklede sorter af f.eks. hvene eller rødsvingel, der kan tåle meget tæt klipning og kraftigt slid.
Dyrkning
Arealet i Danmark af græs- og kløverfrø ligger gennemsnitlig på 80.000 ha. Til sammenligning anslås verdens samlede areal med græs- og kløverfrø til ca. 500.000 ha, hvoraf EU og USA hver står for ca. 40 pct., mens det resterende areal dyrkes i lande som Canada, New Zealand, Australien samt lidt i Sydamerika.
Al produktion af kløver- og græsfrø i Danmark er certificeret og kontrolleres af Plantedirektoratet. For at frøet kan certificeres og bruges til udsæd i EU er der krav til, hvor mange år i forvejen der ikke må have været dyrket frøafgrøder på arealet, samt krav til afstanden til andre marker med samme eller nærtbeslægtede arter. Det er for at undgå krydsbestøvning. Desuden er der krav til sortsrenhed og til renhed og spireevne i det rensede frø, som skal afsættes til forbrugerne.
For de fleste græsarter gælder, at man normalt kan høste frø et - to år.
Du kan finde flere oplysninger og generel faglig viden om forsøg og forskning inden for dyrkning af frøgræs, kløverarter og havefrø på Videncentret for Landbrug eller på Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg.
Eksport
Danmark har en meget stor markedsandel på græsfrø, hvidkløver, spinatfrø og havefrøafgrøder. Eksporten for græs- og kløverfrø udgør mellem 90 og 95 pct. af produktionen, mens praktisk taget hele produktionen af havefrø eksporteres. Dansk frø eksporteres til omkring 100 lande verden over.
Frøbranchen
Branchens aktører er samlet i paraplyorganisationen Brancheudvalget for Frø, hvor man i beretningen kan finde oplysninger om bl.a. produktion, struktur, lovgivning og markedsforhold.
Branchen støtter forskning og forsøg, rådgivning mv. gennem Frøafgiftsfonden.