Frugt og grønt
Forbruget af økologisk frugt og grønt stiger. En del af produktionen sker i Danmark, hvor der er økologisk produktion af frugt, bær, frilandsgrøntsager og grøntsager i væksthuse.
I Danmark spiser vi mere og mere økologisk frugt og grønt. I 2009 blev der omsat for 1,1 milliard kroner, hvilket er stigning på 12 pct. i forhold til 2008. Den danske økologiske frugt- og grøntsagsproduktion er dog fortsat relativ lille. Hovedparten af det økologiske frugt og grønt, vi spiser, importeres fra udlandet.
Der er flere årsager til den store import af økologisk frugt og grønt. Årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud af danske produkter spiller ind. Både kvalitet og pris har stor betydning, når supermarkedskæderne skal vælge mellem dansk eller udenlandsk frugt og grønt.
Holland og Italien er de største eksportører til Danmark af økologisk frugt og grønt. To tredjedele af de økologiske æbler, som sælges fra supermarkederne, kommer fra udlandet.
Generelt er udbytterne per hektar lavere i økologisk frugt- og grøntsagsproduktion end i konventionel produktion. Derfor er økologisk frugt og grønt dyrere end konventionelt dyrket frugt og grønt.
En ny analyse af udviklingsmulighederne for den økologiske frugt- og grøntsektoren i Danmark vurderer, at der er et stort potentiale for at dyrke mere økologisk frugt og grønt i Danmark. Det kræver dog, at de rigtige rammevilkår er til stede, og at der sættes fornyet fokus på forskning og udvikling.
Frugt og bær
Der dyrkes økologisk frugt og bær på cirka otte pct. af det samlede areal med frugt og bær i Danmark (2008).
Æbler er den økologiske frugt, der dyrkes mest af i Danmark. Der dyrkes også pærer og lidt blommer og kirsebær, ligesom der i små mængder dyrkes jordbær, solbær og hyld.
Der findes omkring 170 danske frugtavlere, heraf langt de fleste er deltidsproducenter.
Økologiske frugtavlere er meget afhængige af, at sygdomme og skadedyr ikke angriber frugterne, da de ikke kan bruge kemiske bekæmpelsesmidler. Især svampesygdommen æbleskurv er et stort problem i økologiske æbleplantager. Derfor er der behov for, at der udvikles modstandsdygtige og robuste sorter, der kan trives under danske forhold.
Ifølge EU’s økologiregler er der enkelte plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til at bekæmpe sygdomme og skadedyr i økologisk frugtproduktion i EU. Disse midler som hovedregel ikke godkendt i Danmark, men erhvervet arbejder på at få afprøvet, godkendt og markedtsført de nødvandige plantebeskyttelsesmidler
På samme tid foregår der en intern debat blandt økologiske frugtavlere i Danmark om, hvorvidt man ønsker at få lov til at anvende plantebeskyttelsesmidler. Kravet hos producenterne er, at midlerne ikke må stride mod den økologiske tankegang.
Grøntsager på friland
De vigtigste grøntsager, der dyrkes på friland (marker), er gulerod, løg, salat, kål, porre, diverse rodfrugter, blomkål og broccoli. Dertil kommer en betydelig produktion af kartofler.
Udbytterne i økologiske grøntsagsmarker udgør 60 – 100 pct. af udbytterne i konventionelt dyrkede marker – alt afhængig af, hvilke afgrøder der er tale om.
Som i anden økologisk produktion må der ikke bruges kunstgødning og kemiske sprøjtemidler i den økologiske grøntsagsproduktion.
For at holde ukrudt og sygdomme i ave i økologiske grøntsagsmarker er det vigtigt med et godt sædskifte. Det vil sige, at man tilrettelægger, hvilke afgrøder man dyrker på den samme mark fra år til år, så der kommer mindst muligt ukrudt og sygdomme.
Derudover er det vigtigt med robuste og modstandsdygtige sorter.
Hvis der kommer for meget ukrudt, bekæmpes det i reglen mekanisk med forskellige typer af maskiner, der kan tage ukrudtet op.
Der er vigtigt, at grøntsagsproducenterne kan levere tilstrækkelig mængder af de enkelte grøntsager til supermarkedskæderne. Tidligere dyrkede de enkelte grøntsagsavlere mange forskellige grøntsager til lokal afsætning. I dag er grøntsagsavlerne større og mere specialiserede med kun få typer grøntsager på deres marker. Der er i branchen fokus på at øge samarbejdet mellem producenterne for at sikre volumen og afsætning.
Grøntsager dyrket i væksthuse
I økologiske væksthuse dyrkes mest tomater og agurker. I mindre omfang dyrkes der salat og snackpeberfrugter. Vækstsæsonen går fra 1. april til 1. november, hvor Danmark er selvforsynende med økologiske agurker og tomater.
Det økologiske væksthusareal udgør ca. 200.000 m2.Generelt har der været en stigning i det økologiske væksthusareal i de seneste år. Siden 2005 er arealet med økologiske tomater steget med 180 pct.
Den økologiske væksthusproduktion er hårdt presset af international konkurrence, fra bl.a. Holland og Spanien. Danske væksthusgrøntsager har svært ved at konkurrere på pris pga. relativt høje udgifter til energi, afgifter og arbejdsløn.
I væksthusene gror planterne enten i økologisk jord eller i afgrænsede bede i et organisk materiale, som består af spagnum, ler, stenmel, kalk og økologisk jord. I konventionelle drivhuse vokser planterne typisk i inaktive vækstmedier som for eksempel Grodan.
Der må som i al anden økologisk produktion ikke anvendes kunstgødning. Derfor anvender man forskellige former for husdyrgødning, der, udover makronæringstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, også indeholder spor- og mikronæringstoffer. Der må anvendes 25 pct. ikke-økologisk husdyrgødning.
Der er ikke tilladt at bruge kemiske sprøjtemidler til at bekæmpe sygdomme, insekter og andre skadedyr i økologiske væksthuse. Brugen af biologisk skadedyrsbekæmpelse, hvor nyttedyr holder bestanden af skadedyr nede på et acceptabelt minimum, er almindelig udbredt i både den økologiske og den konventionelle produktion af væksthusgrøntsager.