Mælk og oksekød
Godt en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark, er økologisk. Økologiske køer skal have mulighed for at et liv, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov, bl.a. skal de på græs om sommeren.
Godt en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark, er økologisk. Det vil sige, at mælken kommer fra køer, der lever efter de økologiske regler. Økologisk oksekød udgør omkring én pct. af danskernes oksekødsforbrug. Økologisk hakket oksekød udgør langt hovedparten af danskernes forbrug af økologisk kød.
Der findes i Danmark cirka 60.000 økologiske køer – det svarer til cirka 12 pct. af samtlige malkekøer. En økologisk ko giver cirka 8000 kg mælk om året, mens en konventionel ko giver knap 9000 kg mælk.
Økologisk kvæg skal have mulighed for at leve et liv, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Det betyder bl.a. at de skal på græs om sommeren.
Det er vigtigt, at staldene er indrettet, så de understøtter køernes naturlige adfærd. Køerne går typisk i løsdriftsstalde, hvor de kan bevæge sig frit omkring. I staldene er der masser af lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig i halm eller anden strøelse. Der skal som minimum være seks m2 pr ko.
Køer på græs
Hvis vejrforholdene tillader det, skal køerne i sommerhalvåret - fra 15. april til 1. november - være ude på græs i mindst seks timer om dagen. Her får de frisk luft og motion samtidig med, at de har adgang til alt det græs, de kan æde. Endvidere skal dyrene have adgang til drikkevand på marken.
Kløver er krumtappen i det økologiske sædskifte. Kløvergræs er ikke kun godt for jordens beholdning af kvælstof. Det er også det vigtigste foder for køerne. Derfor har den økologiske landmand mange kløvermarker i sit sædskifte.
Jo større mælkekvægsbesætninger bliver, desto større krav stiller det til græsningsarealerne størrelse og beliggenhed i forhold til gården. Det skal være praktisk muligt at få køerne hjem til malkning og ud igen, samtidig med at de skal have adgang til at æde en masse frisk græs.
Kalve
Økologiske kalve skal have opfyldt deres naturlige behov så godt som muligt. Det betyder blandt andet, at kalvene skal gå sammen med koen i mindst et døgn efter fødslen, og de skal have tilfredsstillet deres naturlige suttebehov i de første to måneder af deres liv.
Det kan enten ske ved, at landmanden lader kalvene gå sammen med koen eller en ammeko. Eller ved at kalvene får en narresut. For at understøtte kalvens sociale adfærd skal den, når den er højst en uge gammel, have selskab af en anden kalv i sin boks.
Foder
Økologisk kvæg skal have 100 pct. økologisk foder. De skal som minimum have 60 pct. grovfoder. Om sommeren får køerne hovedparten af deres grovfoder, når de græsser på markerne. Ellers består grovfoder for eksempel af ensilage, halm eller roer. Grovfoder er godt for dyrenes velvære. Køer er drøvtyggere, der har brug for fiberrig kost til at holde vommen i form.
Ud over grovfoder får køerne kraftfoder, som er med til bl.a. at stimulere mælkeproduktionen. Kraftfoder indeholder meget energi og protein og består typisk af blandinger af byg, hvede, havre, raps og majs.
Som i al anden økologisk produktion er det forbudt at bruge foder, der indeholder eller er fremstillet ved brug af genmodificerede organismer (GMO afgrøder)
Økologiske kalve skal have råmælk eller kalvemælkserstatning i mindst 90 dage efter fødslen. Mælken er kalvens naturlige foder og rigelig mælk er med til at sikre kalvens trivsel.
Behandling af syge dyr
I det økologiske landbrug er det ikke tilladt at lave nogen former for forebyggende sygdomsbehandling med medicin. Dog er det tilladt at vaccinere dyrene mod gængse sygdomme. Derfor gælder det om at opdrætte dyrene på en måde, der passer til deres behov og som er med til at give dem en naturlig modstandskraft over for sygdomme.
Hvis det sker, at et dyr bliver sygt, skal dyrlægen ud på gården, stille en diagnose og begynde en behandling. Når dyret er behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid som i det konventionelle landbrug, inden man må anvende produkter fra dyrene.