Ledelse

Her kan du læse om ledelsen i Landbrug & Fødevarer

DIREKTION


Administrerende direktør Carl Aage Dahl

Carl Aage Dahl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Carl Aage Dahl var indtil dannelsen af Landbrug & Fødevarer administrerende direktør i Dansk Landbrug, hvor han blev ansat i 1983. Han er uddannet HD (organisation) 1983 og cand.agro. 1985. Carl Aage Dahl var ansat i Venstre Ungdoms Landsorganisation 1979-81.
Tillidserhverv: Medlem af Fødevareministeriets Strukturudviklingsudvalg (1997), medlem af bestyrelsen for LEC (1998), Medlem af bestyrelsen for Agroinvest A/S (1996), Kollekolle (1996), Promilleafgiftsfonden, samt medlem af Landbrugsministeriets § 2-Udvalg og Agromeks Udstillingskomité. Formand for bestyrelsen for Dansk Landbrugs Medier.


Direktør Susie
Stærk Ekstrand

Susie Stærk Ekstrand, direktør i Landbrug & Fødevarer. Susie Stærk Ekstrand er uddannet jurist fra Århus Universitet i 1996, og kom til Landbrug & Fødevarer fra en stilling som partner i advokatfirmaet Horten, hvor hun har haft ansvar for bl.a. produktregulering og EU´s støtteordninger, med særlig fokus på fødevareområdet.


Adm. direktør Jan Mousing
Videncentret for Landbrug
Jan Mousing, direktør i Landbrug & Fødevarer samt adm. direktør for Vindencentret for Landbrug (VFL). Jan Mousing er uddannet dyrlæge og Ph.d. i epidemiologi og statistik. Før ansættelsen som adm. direktør for VFL i 2011 var Jan Mousing Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen 2007-2011. Inden da var han dekan for Danmarks Tekniske Universitet (2007), direktør for Danmarks Fødevareforskning (2005-2006), udviklingsdirektør i Foss Electric A/S og adm. direktør i datterselskabet Lattec I/S (2000-2005), ansat i Danske Slagterier (1988-1989) og ansat på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1985-1988).
Jan Mousing er medlem af bl.a. Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og af bestyrelsen i European Food Safety Authority (EFSA).

 

LEDERE


Økonomidirektør Svend Aage Jespersen

Svend Aage Jespersen, økonomidirektør i Landbrug & Fødevarer. Svend Aage Jespersen har i mere end 34 år været ansat i landbrugets organisationer, senest som direktør for Landbrugsraadets og DMA's fælles Servicecenter Axelborg I/S, hvor han har haft ansvaret for bl.a. økonomi, IT og drift af ejendommene Axelborg og BUEN. Han fortsætter med ledelsen af disse opgaver i Landbrug & Fødevarer. Svend Aage Jespersen er uddannet cand. agro. og HD i udenrigshandel.

HR-chef Erik Vesterskov

Erik Vesterskov, HR-chef i Landbrug & Fødevarer var indtil dannelsen af Landbrug & Fødevarer HR-chef i Mejeriforeningen, hvor han blev ansat i 2001. Tidligere har han været ansat som uddannelseschef i Finanssektorens Uddannelsescenter og som kontorchef i Danske Bank. Erik Vesterskov er bankuddannet og er HD i finansiering og kreditvæsen samt merkonom i organisation og markedsføring.

 


Kommunikations-direktør
Susanne Hegelund

Susanne Hegelund, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer, er uddannet journalist i 1987. Hun har i ti år været politisk journalist på Christiansborg for Berlingske Tidende, TV Avisen og TV 2 Nyhederne. Hun var fra 1998-2010 en del af Danmarks Radios nyhedsledelse som blandt andet erhvervsredaktør, chef for TV Avisen, chef for DRs politiske redaktion samt chef for en lang række andre redaktioner og programmer. Medforfatter til "Håndbog for Statsministre" og "Javel, hr. minister".  


Cheføkonom Leif Nielsen

Leif Nielsen, Direktør for Erhvervsøkonomisk Analyse og Statistik. Leif Nielsen har siden 2005 været cheføkonom, først i Landbrugsraadet og derefter i L&F, hvor han har arbejdet med statistik, analyse og generel erhvervspolitik. Han er uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdet som både lobbyist, projektleder og underviser, bl.a. hos Dansk Energi, Elfor og Københavns Universitet. Er i dag bestyrelsesformand i Agro Business Park og Agro Business Innovation samt medlem af bestyrelsen for fødevareøkonomisk institut, Københavns Universitet.


Sekretariatschef Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung, sekretariatschef i Landbrug & Fødevarer. Anne Lawaetz Arhnung, der er uddannet cand. jur., har siden 2007 været sekretariatschef i Landbrugsraadet, hvor hun blev ansat i 1996, først som konsulent på fødevare- og veterinærområdet og siden 2002 i ledelsessekretariatet, som hun overtog ledelsen af i 2007.


Forenings- og udviklingschef Bettina Birch

Bettina Birch, forenings- og udviklingschef i Landbrug & Fødevarer. Bettina Birch, der er uddannet cand. polit., har siden 2006 været sekretariatschef i Dansk Landbrug. Hun blev ansat i Dansk Landbrug som erhvervspolitisk konsulent i 2005, hvor til hun kom fra Beskæftigelsesministeriet.


Markedsdirektør
Lars Daugaard

Lars Daugaard, direktør for Medlemsforhold & Forretningsudvikling i Landbrug & Fødevarer. Lars Daugaard, der er uddannet cand. scient. pol., har siden 2007 været sekretariatschef i Danske Slagterier (DS) og Danish Meat Association (DMA) samt direktionsrepræsentant i Danske Slagteriers dattersekaber. Han kom til DS/DMA fra TDC, hvor han først har været HR-direktionsassistent og siden som account- og business development director. Inden da var han afdelingsleder i Skolevæsenet i Århus


Direktør for Miljø & Energi Niels Peter Nørring

Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer. Niels Peter Nørring, der er uddannet cand. agro. og ph.d., har siden 1999 været vicedirektør i Dansk Landbrug. Før da har han været ansat i Fødevaredirektoratet, været fødevareattaché på Danmarks faste repræsentation ved EU, været ministersekretær for en række landbrugs- og fødevareministre, samt ansat i Landbrugsministeriet og ved Statens Jordbrugsøkonomiske Institut. Siden 2002 har Niels Peter Nørring desuden været formand for de europæiske landbrugsorganisationers organisation COPA’s miljøarbejdsgruppe.


Direktør for Forskning & Fødevarer Annette Toft

Annette Toft, direktør for Forskning og Fødevarer i Landbrug & Fødevarer. Annette Toft har siden 2008 været direktør i Landbrugsraadet med ansvar for fødevarer og forskning. Hun er uddannet cand. scient.pol. og MBA. Annette Toft sidder i bestyrelsen for RUC, The International Centre for Research in Organic Food Systems og 1-2-3 Skolemad, og er repræsenteret en række råd og udvalg, bl.a. Danmarks Vækstråd i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Det Nationale Fødevareforum i Videnskabsministeriet og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning i Fødevareministeriet.


Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer. Lone Saaby, der er uddannet cand. polit., har siden 2008 været vicedirektør i Dansk Landbrug. Lone Saaby kom til Dansk Landbrug fra en stilling som udviklingschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, og har inden da været ansat i Dansk Industri, Erhvervsfremmestyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), og Teknologisk Institut, Center for Erhvervsanalyse.


Direktør for Handelspolitik & Afsætning Jan Laustsen

Jan Laustsen, direktør for Handelspolitik & Afsætning i Landbrug & Fødevarer. Siden 1987 har Jan Laustsen haft en række forskellige stillinger i Landbrugsraadet, senest som direktør for Internationale Forhold med ansvar for både landbrugs- og handelspolitik samt Landbrugsraadets udlandskontorer og fondsadministration. Jan Laustsen er uddannet cand. agro. og merkonom i organisation og eksport.



Direktør
Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Jens Munk Ebbesen

Jens Munk Ebbesen, direktør for Fødevaresikkerhed og veterinære forhold i Landbrug & Fødevarer er uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og har stor erfaring inden for fødevareområdet, hvor han bl.a. siden 2007 har været kontorchef i Fødevarestyrelsen i kontoret for international omsætning. Fra 2004-2007 var Jens afdelingschef i Danish Meat Association, og fra 1997 var han ansat i Fødevareministeriet, heraf de sidste to år som konstitueret chefembedsdyrlæge med ansvar for fødevareregion Ringsted.


Direktør for Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard

Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svineproduktion, der er en del af Landbrug & Fødevarer. Nicolaj Nørgaard har siden 2008 bestredet jobbet som direktør i Videncenter for Svineproduktion. Inden da har han arbejdet som både udviklingsdirektør og chefkonsulent for økonomirådgivning for LandboNord samt været seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut. Nicolaj Nørgaard er uddannet cand.oceon.agro og har en ph.d. i sundhedsøkonomi. Endvidere er han medlem af Den Nationale Komité for dyrevelfærd og af Forskningsudvalget for svin ved DSP og Århus universitet.