Fælles sjællandsk studietur til Sverige

Den 28. maj drog 110 sjællandske frøavlere til Sverige for at samle inspiration til dagligdagen hjemme og få indblik i, hvordan tingene foregår på den anden side af Øresund.

Turen var arrangeret af 5 frøavlerforeninger på Sjælland.

Første stop efter Øresundsbroen var hos Svenska Foder, hvor Carsten Clausen fortalte om udviklingen i fodervirksomheden, siden DLG overtog den for ca. 6 år siden. Først var der en gennemgribende rationalisering og effektivisering, hvorved der blev sparet ca. 40 mio. kr. på driften. Det er Svenska Foders forventning at fortsætte med at blive større ved samarbejde, opkøb og udvikling af nye produkter.

Carsten fortalte samtidig om en meget god kvalitet korn i Sverige som følge af, at der ikke er kvælstofkvoter, men til gengæld en kvælstofafgift på 1.800 kr. pr. ton.

Herefter var der en orientering om forventningerne for den svenske frøavl. Målet er lige nu at nå op på 10.000 ha. De arbejder på at blive verdensførende inden for økologisk frø. De mener at have forudsætningerne, da en del af deres arealer i Mellemsverige ikke er plaget af ret meget ukrudt, svampesygdomme eller skadedyr. Det er arealer, som ligger lidt højt.

Efter besøget hos Svenska Foder gik turen til Häckeberg slot, hvor driftsleder Søren Tang fortalte om landbrugsdriften på et svensk gods, hvor der for 10 år siden kun blev dyrket 80 ha ud af de ca. 1.400 ha, der var potentialet. I dag dyrkes der på ca. 700 ha, så der er kommet en del mere jord i dyrkning. Det har ikke været let, men med en godsejer, som accepterer, at landbruget kun lige løber rundt, har det været muligt at udvide arealet gennem de seneste ti år. De arbejder meget med at få gang i alternative indtægter, hvilket har betydet, at de i dag har en oliemølle, der producerer ca. 1.000 m3 rapsolie til biodiesel. De havde håbet på en produktion, der var på 3.000 m3, men på grund af, at der ikke i Sverige kom krav om tvungen iblanding af biobrændstoffer, har de ikke turdet udvide produktionen. De dyrker maltbyg, hvede, rug, raps, ”oljelins” og græsfrø til Barenbrug Danmark. De er meget glade for græsfrøet, til trods for de bor på et koldt sted, hvor græsudbyttet i rødsvinglen ligger under 900 kg pr. ha. Men det giver stadig et bedre dækningsbidrag end alternativafgrøderne på arealerne, der heller ikke giver topudbytter. Udbyttemålet for hveden var, indtil det blev nået sidste år, på 6 tons pr. ha. Det nye mål er på 6,5 tons pr. ha. Søren Tang mente som nytiltrådt driftsleder med tidligere arbejde på bl.a. Sydsjælland, at det burde være et overkommeligt mål. Men med de kolde jorde og det faktum, at ca. 10 pct. af udbyttet ædes af vildtet hver år, så var det ikke lige til at nå de 6 tons pr. ha. Der er meget vildt på Häckeberg, hvor der årligt skydes 5-600 stk. dåvildt og op til 140 stk. vildsvin og ca. 30 stk. kronvildt. De har ikke endnu fået bestanden af vildsvin under kontrol, da det kræver en del snilde at skyde mange vildsvin. De er begyndt at fodre vildsvinene i skoven med majs for at holde dem i skoven, da de er uønsket på markerne.

Der udlejers 2500 ha jagt, og de sidste 2000 ha bruger godsejeren selv til sine jagter. Udlejningen af jagter giver en stabil indtægt til godset. Da der skydes med riffel, går der mange timer med planlægning af sikkerhed på jagterne. Der er sikkerhed for, at kugler, som rikochetterer, ikke rammer andre skytter. Derfor skal der være mindst to bakker mellem hver skytte til at fange kuglerne.

Godset arrangerer også vildtsafari for firmaer, der kommer med skytten ud og ser på vildt og får information. De er også lige startet på at tilbyde konferencer i naturen, hvor de stiller en ”foredragssal” op med overdækning, lærred og andre nødvendige faciliteter.

Efter dette spændende sted gik turen efter frokost til driftsfællesskabet Skabernäs, hvor driftsleder Martin Rosenmaier fortalte om stedet og om en danskers møde med svenske medarbejdere. Der er en anden lovgivning på arbejdsmarkedet, der bl.a. stiller store krav til maksimalt overarbejde. Også inden for landbrugserhvervet arbejdes efter 11 timers reglen. Det har betydet, at Martin har indført holdarbejde på maskinerne. Eksempelvis er der på mejetærskerne et hold på tre personer, hvor medarbejderne på skift arbejder to dage på maskinen, en dag fri og så en dag til andet forefaldende arbejde. Medarbejderne var ikke inden ordningen startede særligt tilfredse med udsigten til sådan en ordning, men i dag er de meget tilfredse med ordningen, da det giver fridage og tid til familie i selv de travle perioder. Martin måtte også bruge lidt tid på tilvænning til ”konsensus” arbejdsformen i Sverige. Hver gang, der skal tages beslutninger, er det almindeligt, at alle skal være enige. Martin brugte de første par år på at tage beslutninger, han så som nødvendige for at optimere godsets drift, hvilket var beslutninger, uden der altid blev opnået konsensus. I dag er han glad for konsensus stilen, da en ny beslutning hurtigt kommer ud i organisationen, og alle følger den fra dag 1 - da alle er med i beslutningsprocessen.

Der drives samlet ca. 2.200 ha i driftsselskabet Skabernäs på Næsbyholm og Skabersjö. Godserne ligger med en afstand på ca. 25 km, hvilket betyder at der er 7-10 dages forskel på, hvornår der skal arbejdes i marken de to steder. Det betyder, at maskinerne kan være det ene eller det andet sted og ikke skal transporteres dagligt over store afstande. Af frøafgrøder har de strandsvingel til Barenbrug Danmark samt rødsvingel til Skåne Frö. De driver arealerne stort set uden brug af ploven. Jordtypen er mange steder på arealerne lerjord - med et lerindhold på op til 60 pct.

De har samtidig efterafgrøder på alle de arealer, det kan lade sig gøre. De mener, det er rigtigt godt for jorden, samtidig med der er en god ordning med efterafgrøder i Sverige. De opnår et tilskud på 800 kr. pr. ha efterafgrøde, hvor der pløjes om efteråret, og 1.300 kr. ha efterafgrøde, der pløjes om foråret. Som efterafgrøder anvendes olieræddike eller alm. rajgræs.

Udbytterne ligger i hvede på 7,8 tons pr. ha, rug med 7,6 tons pr. ha og raps med 3,8 tons pr. ha.

På Næsbyholm har de deltaget aktivt i et naturgenopretningsprojekt, da de har genetableret 43 ha sø lige ved godset. Der afvandes fra ca. 4.000 ha til søen, hvor vandet pumpes op i søen af to store pumper, der hver kan pumpe 1 m3 i sekundet. De har samtidig deltaget i et projekt til sikring mod pesticid udvaskning. De har halveret udvaskningen af pesticider i det afledte vand fra ejendommen ved at oprette biobed ved påfyldningsplads og vaskeplads til sprøjterne, stoppe med anvendelse af pesticider på gårdspladser m.v. samt ved at lukke for sprøjtebommen, når der køres over en drænbrønd. Biobedet er bygget op af halm og flis, hvor der vokser græs på toppen. Når græsset ikke kan gro mere, er det tid til at skifte materialet i bedet.

Turen blev sluttet af med en sandwich på Sveriges sydligste punkt, Smygehuk. Her blev dagens oplevelser drøftet igennem. Alt i alt var det en rigtig vellykket tur. Det er sikkert ikke sidste gang, vi ser et samarbejde mellem de sjællandske foreninger om arrangementer, for dette første forsøg var en stor succes.