Konjunkturanalyser

Landbrug & Fødevarers kvartalsvise konjunkturanalyser belyser fødevarevirksomhedernes helt aktuelle forventninger til de fremtidige konjunkturer på kort og langt sigt.

Marts 2012: Mangel på råvarer alvorlig produktionsbegrænsning for danske fødevarevirksomheder
Virksomhederne forventer stigende produktion både i Danmark og i de udenlandske aktiviteter. Dog oplever virksomhederne fortsat en række produktionsbegrænsninger. Det er primært mangel på ordrer og råvarer, der fremhæves.

December 2011: Fødevarevirksomhederne har større forventninger til aktiviteterne i udlandet end i Danmark
Fødevarevirksomhederne forventer en stigende produktion både i Danmark og i de udenlandske aktiviteter. Men de er markant mindre positive i deres forventninger til deres resultater i Danmark på langt sigt end for et år siden, hvorimod over halvdelen af virksomhederne forventer positive resultater i de udenlandske aktiviteter på langt sigt.

September 2011: Fødevarevirksomhederne forventer at placere fremtidens medarbejder i udlandet
De danske fødevarevirksomheder ser positivt på fremtiden, men de positive takter er størst i forhold til de udenlandske aktiviteter. Der er forventning om stigende produktion og flere investeringer både i Danmark og i de udenlandske aktiviteter i det kommende år. Hvad angår beskæftigelsen så er det kun i udlandet, der forventes flere medarbejdere, mens det i Danmark stort set er uændret på langt sigt.

Juni 2011: Fødevarevirksomhederne forventer både stigende produktion og priser
De danske fødevarevirksomheder har fortsat et optimistisk syn på fremtiden. Optimismen er dog størst i forhold til de udenlandske aktiviteter, men også i Danmark forventer virksomhederne at foretage flere investeringer samt øge antallet af medarbejdere.

Marts 2011: Spirende optimisme hos fødevarevirksomhederne
Virksomhederne er mere positive i forhold til fremtiden nu end for 9 måneder siden. Der er tegn på, at den finansielle krise er kommet på afstand. Specielt hvad angår beskæftigelsen både i Danmark og i de udenlandske aktiviteter, er virksomhederne mere positive nu, end de tidligere har været. Der er ligeledes positive forventninger til de fremtidige investeringer.

December 2010: Fødevarevirksomhederne øger væksten i udlandet
Grundlæggende er der en positiv stemning blandt fødevarevirksomhederne, især i forhold til aktiviteterne og afsætningen uden for Danmark. Landbrugets svære situation påvirker dog virksomhedernes muligheder for at udvikle sig, hvor manglende råvarer er et problem for at udvide produktionen.

September 2010: Positive takter blandt fødevarevirksomhederne
Virksomhederne kommer generelt med en positiv forventning til fremtiden. Den er på flere områder mere positiv nu end for 3 måneder siden. Virksomhederne er kommet langt i forhold til krisen, men der er fortsat udfordringer.

Juni 2010: Optimisme blandt fødevarevirksomhederne
Landbrug & Fødevarers konjunkturanalyse viser overordnet, at virksomhederne har rystet den økonomiske krise af sig og har positive forventninger til fremtiden på væsentlige områder. Optimismen er særlig udtalt, når det gælder udviklingen i de udenlandske aktiviteter

Om konjunkturanalyserne

Læs mere om baggrund, kilder, indhold, referencetid, pålidelighed og usikkerhedsmomenter for de kvartalsvise konjunkturanalyser.
Klaus JørgensenTeamleder, Samfundsanalyser

Tlf. 3339 4263

[ Send e-mail ]