Prognose for noteringen for svin, december 2011
Udarbejdet den 25.november 2011 af Karsten Flemin
Danish Crown og Ticans gennemsnitlige notering for oktober kvartal ser ud til at lande omkring 10,65 kr./kg, hvilket i givet fald vil være 0,65 kr./kg højere end prognosen fra september, der viste 10,00 kr./kg for oktober kvartal.
Årsagen til at noteringen i oktober kvartal bliver bedre end tidligere forventet, skyldes gode eksportmarkeder udenfor EU. Eksporten til markederne i Fjernøsten og Rusland sker således til ganske konkurrencedygtige priser, samtidig med at en rekordstor eksport ud af EU sikrer en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på EU markedet.
Den gode udvikling på de internationale markeder betyder også, at prognosen for de to kommende kvartaler januar og april kvartal 2012 er opskrevet med henholdsvis 0,50 kr./kg og 0,25 kr./kg.
Den nye prisprognose pr. ultimo november ser derfor ud som følger:
Prognose over noteringen (Ekskl. Restbet.) Udarbejdet ultimo november 2011 |
Prognose over noteringen (Ekskl. Restbet.) Udarbejdet medio september 2011 |
Kr./kg |
2011 |
2012 |
2013 |
Kr./kg |
2011 |
2012 |
2013 |
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. |
9,42 10,18 10,18 (10,65) |
(10,25) (10,75) (11,00) (10,75) |
(10,75) |
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. |
9,42 10,18 (10,20) (10,00) |
(9,75) (10,50)(11,00)(10,75) |
|
Året |
(10,11) |
(10,69) |
|
Året |
(9,95) |
(10,50) |
|
( ) = prognose
Som sagt er det markederne udenfor EU, der giver støtte til noteringen og har bevirket at noteringen i såvel 2010 som 2011 har ligget højere end året før. Også for 1. halvår 2012 forventes dette billede at fortsætte. Derimod har der ikke været megen støtte at hente fra det europæiske marked, hvor produktionen af svinekød indtil nu i år har ligget lidt højere end sidste år. Hertil kommer, at efterspørgslen i mange EU lande hæmmes af økonomiske stramninger.
Fremadrettet forventes det dog, at EU produktionen af svinekød vil begynde at udvise fald i forhold til året før og dermed give støtte til noteringen. Endnu er det dog kun i de østeuropæiske EU lande, der ses faldende produktion.
Som vanligt er der ikke i prognosen indregnet nogen effekt fra eventuelle kommende ændringer i valutakurser.
Næste prognose forventes offentliggjort medio marts 2012.