Hvad dækker forsikringen ikke?
Forsikringen dækker ikke:
-
Behandling af kroniske lidelser, som er diagnosticerede inden forsikringen er trådt i kraft
-
Konsultation og/eller behandling hos alm. praktiserende læger og naturlæger
-
Akut behandling – kontakt egen læge, skadestuen eller lægevagten
-
Behandling på Grønland eller Færøerne
Forsikringen dækker ikke behandling af sygdom/tilskadekomst, der direkte eller indirekte skyldes:
-
Selvforskyldt legemsbeskadigelse
-
Selvforskyldt beruselse
-
Grov uagtsomhed
-
Udøvelse af professionel sport
-
Militærtjeneste
-
Epidemier, der er defineret af Statens Serum Institut
-
Kønssygdomme og AIDS samt forstadier og følgesygdom af disse
-
Følger af krig, krigslignende handlinger, terrorisme, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør, borgerlige uroligheder, beslaglæggelse eller revolution
-
Følger af atomkernereaktioner og radioaktivt henfald, uanset om sygdommen/tilskadekomsten sker i krigstid eller i fredstid. Forsikringen dækker dog sygdom/tilskadekomst, som skyldes eller sker i forbindelse medkernereaktioner, der bliver anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Anvendelsen skal være forskriftsmæssig og ikke stå i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift
Forsikringen dækker ikke udgifter til:
-
Kosmetiske operationer og behandlinger, medmindre operationen/behandlingen er medicinsk betinget og er godkendt af Den Offentlige Sygesikring
-
Synskorrektioner og behandling af skelen
-
Alle former for fedmeoperationer
-
Organtransplantation
-
Behandling, efterbehandling og følger af seksuel dysfunktion, prævention, barnløshed, graviditet og fødsel
-
Provokeret abort, medmindre aborten er lægelig begrundet.
-
Alle former for tandbehandling, herunder tandproteser og paradentose, med mindre skade på tænderne er sket efter behandling af en dækningsberettiget sygdom
-
Alle former for attester
-
Ophold på hospice
-
Alle former for behandling der ydes af forsikrede selv, dennes ægtefælle/samlever, forældre, børn eller en virksomhed, der tilhører en af de nævnte