Risikoanalyse - fødevaresikkerhed
Der arbejdes med følgende problemstillinger:
-
Salmonellaovervågning: Mulighederne undersøges for at anvende den eksisterende information vedr. salmonellaovervågning hos svin mere effektivt. Formålet er en mere kost-effektiv overvågning som sikrer det samme høje fødevaresikkerhedsniveau som hidtil. Der arbejdes bl.a. med netværksbaseret salmonellaovervågning.
-
Medicinforbrug og antibiotikaresistens: Der indsamles, analyseres og formidles viden om medicinforbrug og antibiotikaresistens i svineproduktionen. Der udarbejdes risikovurderinger for cephalosporiner/ESBL i dansk svineproduktion. Deltagelse i arbejdsgruppen som reviderer Fødevarestyrelsens Behandlingsliste til Svin. Samarbejde med KU-Life om forskningsprojekt der skal udvikle metoder til monitorering af resistensudvikling.
-
Fødevaresikkerhed i udendørs specialproduktioner: Projektets primære opgave er en risikovurdering baseret på litteraturgennemgang og dialog med interessenter gennem en styregruppe. Aktiviteten koordineres med resultaterne fra Zoonosecenterets QUALYSAFE projekt.
-
Toxoplasma i forarbejdet svinekød: Projektet skal identificere og evt. afprøve nye metoder til eliminering af Toxoplasma i ikke-varmebehandlede, let-saltede ready-to-eat svinekødprodukter.
-
Cost-effektiv overvågning for reststoffer: Analyse af, hvordan den eksisterende overvågning kan gøres mere cost-effektiv, samt hvilke analysemetoder skal anvendes. Beredskabet på reststofområdet evalueres.
-
Optimering af egenkontrol-prøver på virksomhederne: Medlemsvirksomhederne besøges, og alle prøveplaner gennemgås med henblik på at optimere prøveplanerne med hensyn til effekt og omkostninger.
-
Modernisering af Kødkontrol: Der gennemføres risikovurderinger vedr. moderniseret kødkontrol på kreaturslagterier (Future Meat Inspection). Eventuel gennemføres opfølgning og evaluering af visuel inspektion af slagtesvin på slagteriet samt brug af fødevarekædeoplysningerne til dette formål.
-
Risikovurdering for Yersinia: Risikovurdering for Yersinia i dansk eller udenlandsk svinekød samt ikke-varmebehandlede kødprodukter (planlagt til 2011).
-
Campylobacter i slagtekyllinger: Deltagelse i EFSA projekt vedr. karakterisering af interventionsmuligheder mod Campylobacter i slagtekyllingeproduktion. Koordinator for EU projekt vedr. insektværn mod Campylobacter og andre fjerkræsygdomme i kyllingehuse (AirPath).