Dyrevelfærd og husdyrproduktion

Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar, og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt.

Landbruget har stor fokus på forbedringer af dyrevelfærden. Der er løbende sket forbedringer bl.a. på baggrund af erhvervets egen forskning og udvikling.

Landbruget skal fortsat gøre en stor indsats for, at dyrenes velfærd - også efter international målestok - er i top. På den internationale scene inden for dyrevelfærd udmærker Danmark sig, og på en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU's krav. Det gælder f.eks. reglerne om hold af svin samt ikke mindst transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU.

Kravene til dyrenes velfærd er ikke alene defineret ud fra for eksempel politisk regulering og forbrugerkrav - også landbruget selv stiller krav. Det sker blandt andet i kraft af ny forskning og den konstante udvikling på området, samtidigt med at landbruget udnytter den ny viden. Konkret viser det sig eksempelvis ved nyindretning af stalde eller ved at foretage ændringer i tilrettelæggelsen af driften, for derved at blive bedre til at opfylde dyrenes behov.

Erhvervet gennemfører desuden omfattende rådgivningsaktiviteter, kampagner og udarbejder undervisningsmateriale om dyrevelfærd. Det sker blandt andet for at uddanne landmanden og erhvervets medarbejdere bedst muligt på området.

Erhvervet har formuleret sin holdning til dyrevelfærd i syv punkter:

  • Hensynet til dyrenes velfærd skal være inddraget i alle led i husdyrproduktionen, det vil sige i husdyravlen, ved indretning af stalde og udformning af fodrings- og produktionssystemer samt ved transport og slagtning.
  • Dyrenes velfærd skal sikres ved konkrete handlingsplaner i husdyrbesætningerne, rådgivning, uddannelse af landmænd og rådgivere samt forskning.
  • Kravene til dyrevelfærd skal baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov.
  • Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EU-lande.
  • Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene.
  • Landbrugets virksomheder kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, der er mere vidtgående end lovgivningen, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund.
  • En dyrevelfærdskontrol, som er målrettet, effektiv og ensartet, skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovbrud og sikre dyrevelfærden.

Læs mere i pjecen ”Landbrug og dyrevelfærd" (åbner pdf)

Dyrevelfærd mv.

Hvad er dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse?

Begreberne dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse bliver ofte brugt i flæng, når man taler om landbrugsdyrenes ve og vel samt den måde, de behandles på.

I landbrugets dyrevelfærdspolitik defineres begreberne således:

Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.

Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det.

Dyreværn vedrører en forsvarlig behandling, der beskytter dyr mod unødvendige smerter og lidelser.

Dyrebeskyttelse er det udtryk, der generelt bruges i den internationale lovgivning for at beskytte dyrene og sikre deres værn og velfærd.