Landdistriktpolitik

Landbrug & Fødevarers overordnede holdning til det danske landdistriktsprogram er to ligeværdige ben: Vækst og Udvikling samt Natur & Miljø

Landdistriktspolitik
En del af de offentlige goder, som landbruget kan levere fx inden for naturområdet, er ikke en naturlig del af en moderne og tidssvarende produktion. Det er derfor nødvendigt at dække omkostningerne til den landmand, der skal levere disse ydelser. Det kan fx være afgræsning af naturområder.

Samtidig står erhvervet overfor store udfordringer på grund af skærpede miljøkrav som fx EU’s Vandrammedirektiv, der kan få store konsekvenser for landbruget. Landbrug & Fødevarer ønsker, at ordningerne i landdistriktsprogrammet kan hjælpe erhvervet med at leve op til kravene, så vi kan sikre en fortsat landbrugsproduktion i Danmark under hensyntagen til natur og miljø.

Landbrug & Fødevarers overordnede holdning til det danske landdistriktsprogram er, at programmet skal stå på to ligeværdige ben:

  1. Vækst og udvikling – med fokus på konkurrenceevne i et ligeligt forhold mellem jordbrugere og forarbejdningssektoren
  2. Natur og miljø – tilskudsordningerne skal støtte op om, at landbruget kan møde de store udfordringer på miljø- og naturområdet, som erhvervet står overfor.