Naturpolitik

Naturbeskyttelse, biodiversitet og Natura 2000.

Da landbruget forvalter ca. 60 pct. af Danmarks areal, er erhvervet en af landets største naturforvaltere. Ca. 40 pct. af alle landbrugsbedrifter har deciderede naturarealer, og mange af de naturtyper, som man i dag ønsker at beskytte, er opstået eller opretholdt som et resultat af tidligere tiders landbrugsdrift.

Landbrug & Fødevarer finder, at naturforvaltning samt beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten er en opgave, der skal løftes af landbruget og det øvrige samfund i fællesskab. For at dette kan ske bedst mulighed, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt:

  • Der skal findes løsninger, der tilgodeser både naturen og en moderne, konkurrencedygtig landbrugsproduktion.
  • Hvis alle interesser i det åbne land skal tilgodeses mest muligt, kræver det, at der både lokalt, regionalt og nationalt tages udgangspunkt i en helhedsorienteret natur- og strukturpolitik. Indsatser for nye og eksisterende naturområder skal således gennemføres på baggrund af en planlægning, der har taget højde for den bedst mulige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.
  • En mulig måde at tilgodese både biodiversitet og landbrug på er ved at skelne mellem robuste og sårbare arealer. Herved kan opretholdes en konkurrencedygtig landbrugsproduktion, samtidig med at sårbar natur fremmes. Dette vil forudsætte kortlægning og viden samt tiltag, der kan sikre de lodsejere, der skal udtage arealer - fx jordfordeling, aftaler med lang horisont mv.
  • Der skal være en betalingsvillighed i samfundet for de ydelser, som landbruget kan bidrage med i naturforvaltningen. Der skal findes veje til at gøre naturpleje til et forretningsområde.
  • Der skal anvendes målrettede tiltag, der rettes direkte mod de enkelte naturområder og arter. Generelle tiltag vil kun i begrænset omgang kunne give de ønskede resultater.

Specifikt i forbindelse med biodiversiteten og naturindholdet i landbrugslandet er det Landbrug & Fødevarers holdning, at der skal arbejdes for at finde løsninger, som giver mulighed for at integrere naturen i landbrugsproduktionen. Dette kan fx ske gennem etablering af flora og faunastriber i det åbne land, der vil give mulighed for både føde, ly og forbindelseskorridorer for dyr og planter tilknyttet landbrugslandet. En succesfuld etablering af sådanne tiltag forudsætter bl.a., at der sker en tilretning af relevant lovgivning, således at barrierer for naturindsatsen fjernes.