Kreativ bogføring med miljømål. Arbejdet er ikke videnskabeligt publiceret – et tegn på store problemer!

Modelarbejdet bag de statistiske modeller er ikke publiceret i et videnskabeligt, peer-reviewed tidsskrift. Det bør undre gevaldigt, hvorfor dette ikke er sket! Sagen er nok den, at der er for mange faglige svagheder eller deciderede fejl til, at det vil kunne gå igennem peer-review. Der benyttes hele tre lige lovlig smarte tricks:

1. Kun modeller der inkluderer N-input godtages, selv når forskernes egen metode udelader N-input
2. Urealistiske resultater for Kd ”trylles om”
3. Hvis bare gennemsnittet går an, får urealistiske delresultater lov at indgå i den endelige beregning uden anmærkning

Første trick: Modellen anvendes kun, hvis den viser behov for N-reduktion

Modellerne er empiriske, det vil sige, at de bygges ud fra de statistiske korrelationer, der findes mellem målinger af en række forskellige forklaringsvariable (f.eks. input af N og P, temperatur, salinitet mm.) og målinger af hver af de fire indikatorer total-N, total-P, klorofyl og klarhed. Det er altså en simpel tilgang, der ikke lægger vægt på biologisk viden. Men! I de vandområder, hvor modellen viser, at N-udledning ikke er af betydning, udelades modellen, og der bruges i stedet en metamodel. Dette ses f.eks. i klorofylmodellen for Åbenrå Fjord og Kd-modellen for Flensborg Fjord. Med andre ord underkender DCE den metode, de selv har valgt, i de tilfælde, hvor resultatet ikke er som forventet. Det er jo absurd!

Andet trick: Urealistiske resultater trylles om til alternative fakta

Og hvis så bare de følgende beregninger virkede sandsynlige – men nej. For Kd beregnes det i visse tilfælde, at kvælstoftilførslen skal reduceres med mere end 200 % for at opnå målopfyldelse. Her har det været tydeligt for forskerne selv, at resultatet er urealistisk. Løsningen på dét problem blev at ændre samtlige indsatsbehov beregnet for Kd efter en tabel (delrapport 3, s. 17, ligning (3)), gengivet her som Tabel 1. Samtlige delresultater for Kd er altså tal, der er blevet korrigeret uden noget fagligt grundlag.
Med andre ord bliver åbenlyst skæve beregninger altså rettet af, så de forekommer mere rigtige. Det svarer til, når børn får bander ned langs bowlingbanen. Bortset fra, at der også er bander til dygtigere spillere, bare nærmere banens midte!

Tabel 1. Urealistiske indsatsbehov beregnet efter Kd ændres til tal, der syner mere realistiske, efter denne tabel

Beregning

Ændret til indsatsbehov

Indsatsbehov < 25 %

0

25 % < Indsatsbehov < 100 %

25 %

100 % < Indsatsbehov < 200 %

50 %

Indsatsbehov > 200 %

75 %

 

Tredje trick: Indsatsbehov over 100 % uden kommentarer

Det endelige indsatsbehov for et vandområde bestemmes ved at tage gennemsnittet af beregninger udført på basis af fem forskellige faktorer. Så langt så godt. Men uden tøven indgår indsatsbehov over 100 % beregnet på basis af klorofyl i disse gennemsnitsberegninger. Dybt urealistiske delresultater tillades altså at blive ”blandet op” uden nærmere anmærkning.

Tabel 2. Indsatsbehov over 100 % beregnet på basis af klorofyl a (Chl a) indgår i det samlede gennemsnit uden anmærkning. Bemærk også, at delresultaterne for Kd allerede er skiftet ud som beskrevet i Tabel 1.

 

Lokalitet

 

N-indsatsbehov pr. indikator

(% af tilførsel i 2007-12)

Samlet indsatsbehov pr. vandomr.

(% af tilførsler i 2007-12)

Chl a

Iltsvind

DIN-Chl a

N-Begrænsning

Kd

Lillebælt

134

0

0

37

50

58

Horsens Fjord, ydre

105

0

0

0

50

44

Konklusion

Forskerne underkender deres egen metode ved at frasortere de modeller, der ser anderledes ud end forventet. Er metoden ikke god nok, må den jo ændres!
Urealistiske resultater byttes ud med tal, der er udvalgt, ikke beregnede. Andre får lov at indgå i et samlet gennemsnit, som vil blive presset op af de tvivlsomme resultater.
Det er absurd at regulere landbruget på basis af beregninger, der i dén grad er fejlbehæftede og uden nogen form for sammenhæng med virkeligheden!

Læs mere om Syv synder