Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

En stærk fødevarebranche kræver dygtige ildsjæle!

Derfor hædrer vi i Landbrug & Fødevarer endnu engang branchens skarpeste fagpersoner indenfor detail og foodservice, når vi uddeler årets fagpriser.

Igen i år uddeles Økologiske Køkkenroser, Kantineprisen, Slagterprisen, Mejeriprisen og Frugt- og grøntprisen til køkkener og butikker, som performer ekstra godt inden for netop deres område. Og der er netop åbnet for indstillinger. Som noget nyt bliver der kastet lys på kantiner på uddannelsessteder – de får nemlig deres egen kategori under Kantineprisen.

Ny pris skal styrke maddannelse hos elever
Mange børn og unge spiser dagens vigtigste måltider på skoler, gymnasier og uddannelsessteder. Maden skal derfor dække det ernæringsmæssige behov – og samtidig skal maden gerne være med til at styrke maddannelsen hos eleverne. Derfor deler juryen bag Kantineprisen 2017 prisen i to; én pris til virksomhedskantiner og én til kantiner på uddannelsessteder.

- I den nye Kantinepris vil juryen blandt andet fokusere på, om kantinen tager et medansvar for den mad, de unge spiser. Fx ved at se på, om de serverer sunde og velsmagende retter, og om de unge bliver udfordret og inspireret til at prøve noget nyt. Vi ønsker også, at madoplevelsen bliver en social begivenhed, og at de unge kan samles om måltidet, siger jurymedlem og ansvarlig for Kantineprisen hos Landbrug & Fødevarer, Marie Haahr Jensen.

Priser er med til at løfte kategorier
Alle priserne er en vigtig løftestang for både detailhandlen og foodservice, og der er kamp til stregen hvert år. Hver pris har en jury og skarpe kriterier. Der skal blandt andet leveres på oplevelse for kunden, på kvalitet og på godt håndværk. Ved at dele de gode eksempler, er priserne med til at løfte salget i de forskellige kategorier.

Vil du vide mere?
Læs mere om priserne, deadlines og kategorier via linksene herunder. Det er også her køkkener, kantiner, slagtere og dagligvarekæder kan indstille sine favoritter.

Der er deadline for indstilling af kandidater den 27. marts. Vinderne kåres ved et stort awardshow på Fødevaredagen den 26. september på Hindsgavl Slot.

Økologiske Køkkenroser 
Mejeriprisen  
Kantineprisen 
Frugt- og grøntprisen  
Slagterprisen   

Seneste nyt fra lf.dk