Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvem skal have Den Dybe Tallerken 2017?

Indstil kandidater til den danske kvalitets- og innovationspris for fødevarebranchen, Den Dybe Tallerken’, der i år uddeles for 17. gang.

Kender du en fødevarevirksomhed, en organisation eller en person, som helhjertet og på exceptionel måde skaber innovation og kvalitet i harmoni med omverdenen? Så indsend en indstilling til fødevarebranchens kvalitets- og innovationspris Den Dybe Tallerken.

Formålet med prisen er, at:

  • Skabe opmærksomhed omkring innovation og kvalitet i den danske fødevaresektor
  • Påskønne virksomheder, organisationer eller personer, der gør en langsigtet forskel inden for fødevareinnovation og -kvalitet.
  • Inspirere til kvalitet, innovation og bæredygtighed i den danske fødevaresektor.

Det er branchens egen pris, hvor alle med tilknytning til den danske fødevareindustri kan indstille en prismodtager. Prismodtageren udpeges af en dommerkomite nedsat af Dansk Fødevare Forum.

Indstilling af kandidater
Du indstiller kandidater til sekretariatet for Dansk Fødevare Forum, Anemette Hansen på AHA@lf.dk.
Deadline for indstilling er søndag 15. marts 2017

Indstillingen skal indeholde følgende:

  • Navn og kontaktdata på kandidaten
  • Motivation for hvorfor din kandidat skal vinde prisen - max 1 A4 side
  • Navn og kontaktdata på dig som indstiller (så vi eventuelt kan kontakte dig for uddybende spørgsmål m.v.)

”Den Dybe tallerken” overrækkes af Fødevareministeren den.26. april 2017 i forbindelse med Dansk Fødevareforums årsdag.

Tidligere prismodtagere kan findes på www.foedevareforum.dk  

Læs også Invitationen til at indstille kandidater

Anemette Hansen

Seneste nyt fra lf.dk