Ledelse

DIREKTION


Administrerende direktør Carl Aage Dahl

Carl Aage Dahl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Carl Aage Dahl var indtil dannelsen af Landbrug & Fødevarer administrerende direktør i Dansk Landbrug, hvor han blev ansat i 1983. Han er uddannet HD (organisation) 1983 og cand.agro. 1985. Carl Aage Dahl var ansat i Venstre Ungdoms Landsorganisation 1979-81.
Tillidserhverv: Medlem af Fødevareministeriets Strukturudviklingsudvalg (1997), medlem af bestyrelsen for LEC (1998), Medlem af bestyrelsen for Agroinvest A/S (1996), Kollekolle (1996), Promilleafgiftsfonden, samt medlem af Landbrugsministeriets § 2-Udvalg og Agromeks Udstillingskomité. Formand for bestyrelsen for Dansk Landbrugs Medier.


Direktør Claus Søgaard-Richter

Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer. Claus Richter var indtil dannelsen af Landbrug & Fødevarer direktør i Landbrugsraadet. Han blev ansat i Landbrugsraadet i 2004, hvor han blev udnævnt til vicedirektør i 2004 og til direktør i 2008. Tidligere har Claus Søgaard-Richter været ansat som student og konsulent hos Venstre (1997) og i Dansk Handel & Service (1999-2004). Han er uddannet cand.scient.adm.
Tillidshverv: Medlem af Konkurrencerådet, medlem af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (Beskæftigelsesministeriet), medlem af Klimakonsortiets bestyrelse, medlem af Regeringens Klimapanel.


Direktør Michael Stevns

Michael Stevns, direktør i Landbrug & Fødevarer. Michael Stevns var indtil dannelsen af Landbrug & Fødevarer administrerende direktør i Mejeriforeningen. Han er uddannet mejeringeniør (cand.lact.) og blev ansat i Arla Foods i 1986, hvor han 2003 blev koncerndirektør (Corporate R&D og Corporate Strategy). I 2007 overtog han posten som administrerende direktør i Mejeriforeningen.
Tillidserhverv: Mejeribrugets ForskningsFond (1998), Højteknologifonden (2005), Pajbjerg Fonden (2006), INCUBA Science Park A/S (2007), J.H. Stål A/S (2007), Internationalt Mejeriforbunds (IDF) Danske Nationalkomite (formand 2007), Dan Agro Holding A/S (2008), Nordic Seed A/S (2008) og Agri-Norcold A/S (næstfmd. 2009), medlem af dommerkomitéen til uddeling af Danish FoodPharmaTech Award (2001) formand (2002), formand for Mejerikontaktudvalget (2007), medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (2007), KU Life Advisory Board (2007), Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (2008)(næstformand 2009), ICROFS Programkomite (formand 2009) og Det Nationale Fødevareforum (2009).


LEDERE


Økonomidirektør Svend Aage Jespersen

Svend Aage Jespersen, økonomidirektør i Landbrug & Fødevarer. Svend Aage Jespersen har i mere end 34 år været ansat i landbrugets organisationer, senest som direktør for Landbrugsraadets og DMA's fælles Servicecenter Axelborg I/S, hvor han har haft ansvaret for bl.a. økonomi, IT og drift af ejendommene Axelborg og BUEN. Han fortsætter med ledelsen af disse opgaver i Landbrug & Fødevarer. Svend Aage Jespersen er uddannet cand. agro. og HD i udenrigshandel.

 

Konstitueret HR-chef

 

 


Cheføkonom Leif Nielsen

Leif Nielsen, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer. Leif Nielsen har siden 2005 været cheføkonom i Landbrugsraadet, hvor han har arbejdet med statistik, analyse og generel erhvervspolitik. Han er uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdet som både lobbyist, projektleder og underviser, bl.a. hos Dansk Energi, Elfor og Københavns Universitet.


Sekretariatschef Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung, sekretariatschef i Landbrug & Fødevarer. Anne Lawaetz Arhnung, der er uddannet cand. jur., har siden 2007 været sekretariatschef i Landbrugsraadet, hvor hun blev ansat i 1996, først som konsulent på fødevare- og veterinærområdet og siden 2002 i ledelsessekretariatet, som hun overtog ledelsen af i 2007.


Forenings- og udviklingschef Bettina Birch

Bettina Birch, forenings- og udviklingschef i Landbrug & Fødevarer. Bettina Birch, der er uddannet cand. polit., har siden 2006 været sekretariatschef i Dansk Landbrug. Hun blev ansat i Dansk Landbrug som erhvervspolitisk konsulent i 2005, hvor til hun kom fra Beskæftigelsesministeriet.


Medlems- og projektchef Lars Daugaard

Lars Daugaard, medlems- og projektchef i Landbrug & Fødevarer. Lars Daugaard, der er uddannet cand. scient. pol., har siden 2007 været sekretariatschef i Danish Meat Association. Før da var han ansat i TDC, senest som account- og udviklingschef hos TDC i Stockholm.


Direktør for Miljø & Energi Niels Peter Nørring

Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer. Niels Peter Nørring, der er uddannet cand. agro. og ph.d., har siden 1999 været vicedirektør i Dansk Landbrug. Før da har han været ansat i Fødevaredirektoratet, været fødevareattaché på Danmarks faste repræsentation ved EU, været ministersekretær for en række landbrugs- og fødevareministre, samt ansat i Landbrugsministeriet og ved Statens Jordbrugsøkonomiske Institut. Siden 2002 har Niels Peter Nørring desuden været formand for de europæiske landbrugsorganisationers organisation COPA’s miljøarbejdsgruppe.


Direktør for Forskning & Fødevarer Annette Toft

Annette Toft, direktør for Forskning og Fødevarer i Landbrug & Fødevarer. Annette Toft har siden 2008 været direktør i Landbrugsraadet med ansvar for fødevarer og forskning. Hun er uddannet cand. scient.pol. og MBA. Annette Toft sidder i bestyrelsen for RUC, The International Centre for Research in Organic Food Systems og 1-2-3 Skolemad, og er repræsenteret en række råd og udvalg, bl.a. Danmarks Vækstråd i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Det Nationale Fødevareforum i Videnskabsministeriet og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning i Fødevareministeriet.


Direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold Erik Bisgaard Madsen

Erik Bisgaard Madsen, direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold i Landbrug & Fødevarer. Erik Bisgaard Madsen, der er uddannet dyrlæge, ph.d. og merkonom, har siden 2005 været vice-administrerende direktør for Danske Slagterier og Danish Meat Association. Tidligere har han bl.a. haft selvstændig virksomhed, været direktør i Dyrlægedata, samt haft ansættelser ved Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu DTU-VET), Landbohøjskolen (nu KU-LIFE) og i en dyrlægepraksis. Erik Bisgaard Madsen sidder bl.a. i bestyrelsen for DTU og er formand for Det Strategiske Forskningsråds komite for Sundhed, Fødevarer og Velfærd, ligesom han er medlem af Fødevarekontroludvalget og Det Rådgivende Fødevareudvalg.


Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer. Lone Saaby, der er uddannet cand. polit., har siden 2008 været vicedirektør i Dansk Landbrug. Lone Saaby kom til Dansk Landbrug fra en stilling som udviklingschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, og har inden da været ansat i Dansk Industri, Erhvervsfremmestyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), og Teknologisk Institut, Center for Erhvervsanalyse.


Direktør for Handelspolitik & Afsætning Jan Laustsen

Jan Laustsen, direktør for Handelspolitik & Afsætning i Landbrug & Fødevarer. Siden 1987 har Jan Laustsen haft en række forskellige stillinger i Landbrugsraadet, senest som direktør for Internationale Forhold med ansvar for både landbrugs- og handelspolitik samt Landbrugsraadets udlandskontorer og fondsadministration. Jan Laustsen er uddannet cand. agro. og merkonom i organisation og eksport.


Direktør for Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard

Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svineproduktion, der er en del af Landbrug & Fødevarer. Nicolaj Nørgaard har siden 2008 bestredet jobbet som direktør i Danske Svineproduktion. Inden da har han arbejdet som både udviklingsdirektør og chefkonsulent for økonomirådgivning for LandboNord samt været seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut. Nicolaj Nørgaard er uddannet cand.oceon.agro og har en ph.d. i sundhedsøkonomi. Endvidere er han medlem af Den Nationale Komité for dyrevelfærd og af Forskningsudvalget for svin ved DSP og Århus universitet.