Landbrug & Fødevarer har siden efteråret 2008 sat særligt fokus på fremtiden for det danske primærlandbrug under overskriften ”Dansk landbrug 2022”, og står nu med nogle helt klare konklusioner omkring, hvordan erhvervet og dets interessenter ser fremtiden, dens muligheder og udfordringer.
Disse konklusioner vil Landbrug & Fødevarer bruge til at give et godt indspil til Fødevareministeriets udredningsarbejde i projektet ”Dansk landbrug 2022”, hvor de aktuelle udfordringer og diskussioner tages op. Målet er at bevare landbruget som et dynamisk og attraktivt erhverv samt sikre erhvervets konkurrenceevne.
Gennem projektet har landmænd, politikere, forskere, erhvervsfolk og meningsdannere har givet hver deres bud på, hvordan dansk landbrugs fremtid tegner sig. De har prioriteret fremtidens udfordringer og de muligheder, der tegner sig i de kommende 13 år. De indsamlede bidrag indeholder en lang række ønsker, håb og forventninger. Og de indeholder konkrete forslag til, hvordan disse ønsker, håb og forventninger kan blive til virkelighed.
Læs mere om
projektet Dansk landbrug 2022 i regi af Landbrug & Fødevarer Læs også om
Fødevareministeriets projekt Dansk landbrug 2022