Landbruget gør en stor indsats for dyrevelfærden
Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar, og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt.
Danske landmænd har siden tidernes morgen haft gavn af deres dyrehold, netop fordi de har behandlet dem godt. Men tiderne og kravene skifter, og landbruget skal derfor fortsat gøre en stor indsats for, at dyrenes velfærd - også efter international målestok - er i top. Det gør landbruget blandt andet ved at opfylde dansk lovgivnings krav om dyrevelfærd, der i dag på en række områder er mere vidtgående end EU's regler. Eksempelvis er kravene til hold af svin og høner - samt ikke mindst transport af dyr - strammere i Danmark end i EU.
Kravene til dyrenes velfærd er ikke alene defineret ud fra for eksempel politisk regulering og forbrugerkrav - også landbruget selv stiller krav. Landbruget og deres organisationer har således fokus på at forbedre dyrevelfærden Det sker blandt andet i kraft af ny forskning og den konstante udvikling på området, samtidigt med at landbruget udnytter den ny viden. Konkret viser det sig eksempelvis ved nyindretning af stalde eller ved at foretage ændringer i tilrettelæggelsen af driften, for derved at blive bedre til at opfylde dyrenes behov.
Dansk landbrug gennemfører desuden omfattende rådgivningsaktiviteter, kampagner og udarbejder undervisningsmateriale om dyrevelfærd. Det sker blandt andet for at uddanne landmanden og erhvervets medarbejdere bedst muligt på området.
Læs syv punkter om landbrugets holdning til dyrevelfærd
Læs pjecen”landbrug og dyrevelfærd"
Dokumenteret viden skal sikre dyrevelfærd
Landbruget mener, at lovkrav til dyrevelfærd skal baseres på dokumenteret viden. Eksempelvis om hvad der er dyrenes biologiske behov.
Læs mere om landbrugets holdning til lovgivningen
Landbruget mener desuden, at dyrevelfærdskontrollen bør være risikobaseret målrettet og ensartet overalt og baseret på objektive målbare kriterier samt være fagligt kompetent.
Læs mere om landbrugets holdning til kontrol og sanktioner
Svinesektoren gør en vedvarende indsats for at forbedre dyrevelfærden i svineproduktionen.
Læs om dyrevelfærd i svineavl
Læs desuden om indsatsen for at forbedre dyrevelfærden i kvægproduktionen og minkproduktionen
Fjerkræavlerne gør vedvarende en indsats for at forbedre dyrevelfærden i fjerkræproduktionen.
Læs om dyrevelfærd i fjerkræavl
Virksomhederne kan stille supplerende krav til dyrenes forhold
Selvom der i dag bliver gjort meget for at sikre en ordentlig dyrevelfærd, så bakker landbruget op om, at fødevarevirksomheder kan stille supplerende krav til dyrevelfærden.
Læs om markedsønsker og virksomhedskrav
EU-kommissionen har lavet handlingsplan for dyrevelfærden frem mod 2010
EU har også sat dyrevelfærden på dagsorden med henblik på at fremme høje dyrevelfærdsstandarder i EU og internationalt. EU-kommissionen har derfor lavet en handlingsplan for dyrevelfærden, der gælder frem til 2010.
Læs om handlingsplanens initiativer
Bedre velfærd under transporter kræver blandt andet at dyrene er stærke nok
For at sikre en god velfærd for dyr, under transport, kræves det, at dyrene er stærke nok til at blive transporteret. Desuden er der skrappe krav til køretøjer og uddannelse af chauffører. Endelig bør der være en effektiv stikprøvekontrol og mærkbare sanktioner, når reglerne ikke holdes.
Læs mere her om landbrugets holdning til dyretransporter