Erhvervspolitik

Bedre erhvervsvilkår for landbrug
Landbrug og Fødevarer bidrager aktivt og løbende med vores klare holdninger og gode idéer til udformningen af fremtidens erhvervspolitik.

Vi har en indlysende opgave med at sikre landbrugserhvervene de bedst mulige erhvervsvilkår. Desuden har L&F også holdninger til den førte erhvervspolitik, der rækker ud over landbrugserhvervenes snævre interesser.

Landbrugsraadet er tidligere kommet med 10 konkrete erhvervspolitiske anbefalinger til regeringen.

Læs pjecen: ”Erhvervspolitik til fremtiden” – 10 anbefalinger.

Fair konkurrenceforhold
L&F arbejder for en fri og fair konkurrence og for en konkurrencelov, som tjener både forbrugerne og virksomhederne bedst muligt. Vores målsætning er, at virksomhedernes retssikkerhed i højere grad bliver afspejlet lovens udformning og administration. Derfor arbejder vi også for, at konkurrencelovens indhold baseres på reelle behov hos såvel de danske konkurrencemyndigheder, forbrugerne som erhvervslivet.

Læs om Landbrug og Fødevarers konkurrencepolitik

Fremtidens transportpolitik herunder infrastruktur
Landbrug og Fødevarer mener, at transportreglerne i EU skal harmoniseres, så konkurrencen bliver lige. Desuden bør der indføres mulighed for såkaldte modulvogntog i Danmark. Endelig er der behov for at en massiv udbygning af vejnettet, så det modsvarer transportbehovene hos de erhverv, der fragter store mængder gods.

Læs om Landbrug og Fødevarers holdning til regeringens infrastrukturkommission 

Arbejdsmarkedspolitik
For fødevareerhvervet er det vigtigt at sikre, at incitamenterne til at deltage på arbejdsmarkedet også harmonerer med arbejdsevnen. Incitamenterne til at deltage på arbejdsmarkedet er oftest en kombination af de mulige sociale ydelser sammenholdt med skattesystemet.

Læs om Landbrug og Fødevarers arbejdsmarkedspolitik


En effektiv miljøpolitik baseret på realisme
Landbruget er en konstruktiv medspiller i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af Danmarks miljøpolitik. Til gengæld forventer erhvervet fleksibilitet og effektiv miljøregulering og administration. En effektiv miljøregulering bygges bedst op omkring aftaler mellem virksomheder og myndigheder, der tager sit udgangspunkt i realistiske målsætninger, men også tager hensyn til virksomhedernes rammebetingelser.

Læs om Landbrug og Fødevarers miljøpolitik

Behov for lavere indkomstskat
En høj personbeskatning er en stor barriere mod vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. Lavere skatter på lønindkomst vil forbedre fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Det vil medvirke til, at det bliver lettere at fastholde såvel som at tiltrække arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Læs om Landbrug og Fødevarers skatte- og afgiftspolitik

Detailregulering og skarp kontrol er mindre nødvendigt
L&F arbejder derfor på at få forbrugerlovgivningen tilpasset den aktuelle markedssituation, hvor detailregulering og skarp kontrol i dag er langt mindre nødvendigt. Samtidig er det L&F's hensigt, at også Forbrugerombudsmandens rolle og administration af loven tilpasses den aktuelle markedssituation.

Læs om Landbrug og Fødevarers forbrugerpolitik

Andelsselskabernes fremtid
Landbrug og Fødevarer arbejder for at bevare andelsselskabsformen nogenlunde, som den er i dag, fordi at den har bevist at være levedygtig og succesfuld over en lang tidshorisont. I Danmark er der ingen egentlig andelslovgivning, og der har efter L&F's vurdering heller ikke vist sig et behov for evt. lovgivning på området, da skattelovgivningen, konkurrenceloven, selskabsret og arbejdsmarkedsregler også omfatter andelsselskaber.

Læs mere om Andelsselskaberne.