Behov for visionær fødevareforskning
Forskning og innovation er indlysende vigtigt for samfundet som helhed, men netop inden for jordbruget og fødevaresektoren har området højt prioritet fra både offentlig og privat side. Derfor har Danmark en fortsat stærk og videntung jordbrugs- og fødevareforskning på et internationalt niveau.
Det er netop den målrettede og ambitiøse satsning på forskning, der er baggrunden for, at Danmark fastholder sin ledende rolle på en række eksportmarkeder. Ved at tilføje ny viden til vores produkter, skabes både vækst og arbejdspladser herhjemme – samtidig med at kvaliteten, fødevaresikkerheden, miljøet og dyrevelfærden styrkes.
Derfor er det en vedvarende klar målsætning, at jordbrug- og fødevareerhvervene i samarbejde med det øvrige samfund videreudvikler sektorens høje forskningsniveau.
Jordbrug og fødevareerhvervene har en god tradition for videns- og teknologisk spredning samt at indgå i nære samarbejder med videninstitutioner og udenlandske partnere. Derfor er det Landbrugsraadets strategi altid at indgå i et konstruktivt samspil med henblik på samarbejde om forskning med andre parter i samfundet, herunder forskere, myndigheder, de bevilligende råd osv.
Landbrugsraadet støtter regeringens mål om, at forskningsmidler, som uddeles i fri konkurrence, skal udgøre en stigende andel af de samlede offentlige forskningsmidler, da vi mener at det fremmer forskningens kvalitet. Landbrugsraadet lægger samtidig vægt på, at forskningen er erhvervsnær, til gavn for både erhverv og samfund.
Læs mere om den omfattende forskningsindsats på jordbrugs- og fødevareområdet og betydningen for erhvervet og samfundet i Landbrugsraadets rapport ”Forskning og Innovation – jordbrugs- og fødevaresektoren investerer i fremtiden”
-------------------------------------------------------------------------------------------
Fremtidens offentlige forskningspolitik
2008 er et markant år for den offentlige forskningspolitik. I løbet af året skal udmøntningen af de resterende ekstra 4 mia. kr. i globaliseringspuljen forhandles. Landbrugsraadet lægger vægt på at jordbrugs- og fødeforskningen tilgodeses i denne proces. Samtidig ønsker vi en styrkelse af de offentlige bevillinger til forskning indenfor energi- og miljøteknologi, klima samt sundhed og forebyggelse.
FORSK2015 er Videnskabsministeriets oplæg til en udredning af, hvad Danmark bør satse strategisk på rent forskningsmæssigt i de kommende år. Processen handler om at afdække Danmarks forskningsmæssige styrker, og skal munde ud i et beslutningsgrundlag, som politikerne skal bruge, når de i forbindelse med de kommende års finanslove prioriterer, hvilke forskningsområder der også skal satses på fremover. Midlerne kommer fra den såkaldte globaliseringspulje til forskning og udvikling.
FORSK2015-Initiativet skal kortlægge samfundets samt erhvervenes forskningsbehov frem mod 2015 og se på, om forskningsinstitutionerne er i stand til at udfylde dem. Processen skal ende med, at der bliver udarbejdet et katalog, der indeholder forslag til vigtige temaer for Danmarks fremtidige strategiske forskning. Landbrugsraadet er naturligvis en særdeles aktiv part i denne proces.
Endelig er Landbrugsraadet en aktiv meddebattør i forbindelse med diskussionen om forskningsrådgivningen og den fremtidige indretning af det bevilligende system. Generelt går Landbrugsraadet ind for en så enkel og overskuelig opbygning som muligt.
Innovationspolitik skal understøtte jordbrugs- og fødevaresektorens behov
Formålet med Landbrugsraadets innovationspolitiske arbejde er, at skabe de bedste økonomiske og lovgivningsmæssige rammebetingelser for vores medlemmers arbejde med fornyelse og nytænkning. Virksomhederne i jordbrugs- og fødevareerhvervet arbejder allerede strategisk med innovation og nytænkning. Landbrugsraadet skal ikke være innovative på virksomhedernes vegne, men gøre det nemmere for dem selv at innovere. Landbrugsraadets innovationspolitik sigter derfor på at skabe incitamenter for virksomhederne til hurtigere at forny sig på alle områder, f.eks. indenfor processer, varer og tjenester, ledelse og organisation. Opgaven er derfor, at forbedre virksomhedernes evne til at skabe innovation ved at udvikle initiativer, der øger evnen til nytænkning og ny handling.
Jordbrugs- og fødevareerhvervet skal fortsat være et videntungt og innovativt erhverv. Det kræver de bedst mulige rammebetingelser, og Landbrugsraadet arbejder derfor for at påvirke størrelsen og prioriteringen af de offentlige bevillinger til innovation samt at påvirke relevansen og kvaliteten i den offentlige videnoverførsel til fødevareerhvervet. Det kan også være at arbejde for lettere adgang for kapital til innovationsprojekter, f.eks. i form af statslige støtteordninger eller styrke samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv.
En Fremadrettet uddannelsespolitik
Fødevareerhvervene lider nu og mange år frem under en stor mangel på højtuddannet arbejdskraft, der eksempelvis kan rådgive indenfor landbrugsproduktion, fødevaresikkerhed og levnedsmidler.
Skal dansk landbrugs produkter fortsat være konkurrencedygtige, kræver det, at der allerede nu rekrutteres tilstrækkeligt med veluddannede forskere. Rekrutteringen er nødvendig for, at vi i Danmark kan producere viden af højeste kvalitet og dermed gøre det muligt at forbedre landbrugets og fødevareerhvervenes varer.
Derfor stiller Landbrugsraadet konstruktive krav til rækken af de videregående uddannelser, hvis sammensætning og udformning har en særlig stor effekt på landbrugets og fødevareerhvervenes fremtid. Erhvervene har en lang tradition for et konstruktivt samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket vi arbejder for at bibeholde.
Dansk fødevareforskning skal deltage mere i internationale forskningsprojekter
Landbrugsraadet internationale forskningsarbejde har til formål at sikre jordbrugs-fødevarerelevante forskningstemaer bliver prioriteret højt, når EU, Nordisk Råd og andre organisationer afsætter midler til forskning.
Derudover er målet for Landbrugsraadets indsats også at fremme danske forskeres muligheder for at deltage i den internationale forskning.
Endelig vil Landbrugsraadet skabe de bedste mulige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for, at danske fødevarevirksomheder deltager i internationale forskningsprojekter.
EU styrker dansk forskning i jordbrug og fødevarer
På EU-plan er den offentlige støtte til forskning og udvikling organiseret i de såkaldte rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. EU’s igangværende forskningsprogram - det såkaldte ”7. rammeprogram” – har til landbrugets tilfredshed netop styrket forskningen på jordbrug og fødevareområdet – og især danske forskningsprojekter på dette område er af så høj kvalitet, at rammeprogrammet har ydet dem pæn økonomisk støtte. Under det 6. rammeprogram opnåede fødevareprojekter med dansk deltagelse at få tildelt 7 pct. af samtlige midler til fødevarer. Dette er en præstation, som ingen andre erhverv kan matche. Der er derfor en stor udfordring i, at forbedre danske fødevarevirksomheders deltagelse i det 7. rammeprogram, hvilket Landbrugsraadet arbejder målrettet imod. Dette gøres bl.a. igennem deltagelse i de europæiske teknologi platforme og i et konstruktivt samarbejde med de danske myndigheder og Europa Kommissionen.
Læs mere om Landbrugsraadets holdning til EU's rammeprogram
Nanoteknologi i forbindelse med fødevarer skal bruges med omtanke
Nanoteknologi er ikke en veldefineret teknologi, men er blot en samlet betegnelse for forskning i og udvikling af materialer, der eksisterer på det atomare plan, dvs. det er meget småt. Anvendelsesmulighederne er enorme, men der er også etiske og navnlig sundhedsmæssige aspekter omkring brugen af nanoteknoligi i fødevarer, som skal afklares. Nanoteknologi er stadig så nyt, at det ikke er klart, hvilke eventuelle risici der kan være ved at benytte teknologierne i forbindelse med fødevarer. Derfor er Landbrugsraadet i gang med en større intern proces, der til slut skal formulere en holdning til nanoteknologi.
Forskningcenter kan bidrage til Danmarks førerposition på økologien
Regeringen arbejder på at etablere et internationalt økologisk forskningscenter. Hensigten er at styrke dansk forskning i økologi, for derved at udnytte Danmarks førerposition og øge eksporten af knowhow især til øvrige EU-lande.
Den økologiske drift står over for en række udfordringer i fremtiden med ændringer i klimaet og som følge af den voksende globale handel. Mere forskning i økologi kan bidrage bidrage til at sikre, at økologisk drift forbliver et bæredygtigt valg for landmænd og forbrugere.