Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrugspakken overskyggede alt for planteproducenterne i 2016

Trods nye hårde krav om ekstra efterafgrøder så bliver pakken af stor betydning for planteproducenterne, der samlet set står stærkere. Udfordringerne er dog fortsat mange. Det fastslog Torben Hansen, formand for planteproducenterne, og Ivar Ravn, direktør i SEGES, i den fælles beretning på årsmødet.

Gennemførslen af fødevare- og landbrugspakken har været det helt centrale emne for planteproducenterne i 2016. Pakken giver et stort løft til landbruget. Til gengæld er det meget ærgerligt, at EU har stillet ekstra krav for at godkende aftalen.

Det var et af hovedbudskaberne fra Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer på årsmødet i Herning.

- Med fødevare- og landbrugspakken fik vi flere positive ting. Ud med de forhadte randzoner, ud med krav om 60.000 ha ekstra efterafgrøder, og sidst men ikke mindst fik vi endelig lov til at gøde afgrøderne tættere på deres behov. Vi ved, at den målrettede regulering kommer fra 2018, og at det bliver en stor udfordring at få den rullet ud i praksis. Vi er dog stadig meget bedre stillet end før landbrugspakken, sagde Torben Hansen.

Efterafgrøder er sten i skoen
Han fremhævede EU’s krav om 29.000 hektar ekstra, frivillige efterafgrøder som en sten i skoen, og kravet er da heller ikke rimeligt, vurderer Ivar Ravn, direktør i SEGES.

- Ordningen er alt for kompliceret og det er meget svært at finde den faglige fornuft i det, man roligt kan kalde træls og bøvlet.

Alligevel opfordrer Ivar Ravn og Torben Hansen til at man benytter sig af ordningen. Alternativet vil nemlig være tvungne og ukompenserede tiltag som efterafgrøder, nedsatte gødningskvoter eller lignende indgreb i landbrugsdriften.

- Vi kæmper for at få nedsat kravet med flere gode faglige argumenter. Blandt andet, at landmændene ikke bruger hele kvælstofkvoten. I sidste vækstsæson brugte vi kun ca. 60 procent af det ekstra kvælstof fra pakken som vi kunne bruge. Det må jo også betyde, at der er brug for færre efterafgrøder. SEGES har kritiseret den rapport fra GEUS, som ligger til grund for de ekstra efterafgrøder. Der er anvendt forældede tal for husdyrgødning og for høje tal for ekstra tildelt handelsgødning. Vi må gå ud fra at reglerne indrettes efter fakta, sagde Ivar Ravn.

Håber på realistiske målsætninger
Et hovedtema i beretningen var den målrettede miljøregulering, som nu skal indføres. Der bliver forskellige krav til reduktion af udledningen i forskellige dele af landet. Desværre er det faglige grundlag langt fra på plads. Det fik Torben Hansen til at rette en bøn til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

- Bed nu dine embedsmænd og forskerne om realistiske målsætninger. Kig på de enkelte vandområder. Giv os krav som kan opfyldes uden at lukke landbruget ned og som bygger på en gennemskuelig faglighed. Vi er meget skuffede over at der ikke er rørt ved målsætningerne i Vandområdeplanerne. Og vi er bekymrede for, at det er de samme embedsmænd som har haft ansvaret for de urealistiske målsætninger, der nu er i gang med at sætte holdet til den internationale evaluering af det faglige grundlag. Jeg håber virkeligt ikke at resultatet er givet, inden evalueringen er sat i gang, lød budskabet fra Torben Hansen.

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk