Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

SEGES: Klimaregnskaber i landbruget er ikke vejen frem

Det er umuligt at udarbejde et klimaregnskab, der bare er tilnærmelsesvis retvisende for den enkelte landmands CO2-udledning. Det skriver SEGES-direktør Ivar Ravn, der ikke giver meget for Klimarådets nye beregningsværktøj.

Indlæg på Altinget.dk 17. januar 2017  

Af Ivar Ravn, direktør i SEGES

I et debatindlæg på Altinget 10. januar skriver seniorforsker Pia Frederiksen, Aarhus Universitet og medlem af Klimarådet, at klimaregnskaber på bedriftsniveau kombineret med kvoter eller afgifter på udledninger af drivhusgasser kan nedbringe landbrugets CO2-udledning på en klog måde.

Det mener vi ikke er tilfældet.

Med den nuværende viden er det simpelthen ikke muligt at udarbejde et klimaregnskab, der er blot nogenlunde retvisende for den enkelte bedrift.

Klimaudfordringen respekterer ikke grænsekontrollen ved Padborg
Emissioner af lattergas udgør næsten halvdelen af fødevareproduktionens klimaaftryk. Emissionerne varierer imidlertid utroligt meget fra sted til sted og også over tid.

Det er i praksis ikke muligt at måle emissioner af lattergas, så emissionerne skal i stedet beregnes; men de eksisterende beregningsmodeller er så grove, at beregningsresultaterne ikke har nogen informationsværdi på den enkelte bedrift.

Hvis emissioner af lattergas skal nedbringes intelligent, så skal der være nogle relevante virkemidler, som landmanden kan anvende.

På mange bedrifter er de eneste tilgængelige virkemidler at skære ned på produktionen ved enten at braklægge jorden eller gødske afgrøderne noget mindre med lavere udbytter til følge.

Det pynter på papiret, men i virkelighedens verden har klimaet ingen gavn af, at en klimaeffektiv dansk produktion blot flytter til udlandet, hvor produktionen typisk foregår på en langt mindre klimavenlig facon. Klimaudfordringen respekterer ikke grænsekontrollen ved Padborg.

Risikerer enormt bureaukrati
Det er givet, at klimaregnskaber bliver voldsomt bureaukratiske.

Hvis man vil udarbejde klimaregnskaberne på baggrund af få data, så bliver beregningerne så grove, at resultaterne intet er værd. Hvis der skal udarbejdes mere præcise regnskaber, så skal der indsamles utroligt mange detaljerede data fra hver eneste bedrift.

Og der skal en hær af eksperter til at håndtere de komplicerede beregninger af eksempelvis nitratudvaskning, ammoniakfordampning og ændringer i jordens kulstofpulje for at blot at nævne nogle få af de tunge beregninger, der er nødvendige.

Brug i stedet pengene på forskning
I stedet for klimaregnskaber bør der satses på en omfattende udbygning af vidensgrundlaget om emissioner af drivhusgasser, så der kan blive udviklet og dokumenteret nye, intelligente virkemidler, der har en reel positiv klimaeffekt – også i et globalt perspektiv.

Intelligente virkemidler er nogle, der afkobler den 1:1 sammenhæng mellem kvælstofinput i gødning og planterester, og så emission af lattergas, som man regner med i de nuværende opgørelsesmetoder.

Der er behov for virkemidler, der via håndtering af gødning, husdyrgødning, efterafgrøder og andre planterester, giver lave emissioner af lattergas.

Det kræver forskning, og det bør der bruges penge på. I stedet for på at udarbejde intetsigende klimaregnskaber. Lav noget, der virker i virkeligheden og viser vej til handling.

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk