Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

EU-Kommissionen brugte forældede tal for nitrat

Der har i Landbrugspressen været opmærksomhed omkring EU-kommissionens svar til MEP Jørn Dohrmann (DF). Set i lyset af, at det danske grundvand og drikkevand generelt har det godt, har Jørn Dohrmann spurgt Kommissionen til baggrunden for den pilotskrivelse, Kommissionen sendte til fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) med kritiske spørgsmål til Fødevarepakken.

Kommissionen har svaret Dohrmann med forældede tal, der i øvrigt ikke kun vedrører nitrat. Når Kommissionen skriver, at 42,6 pct. af grundvandsforekomsterne er i ringe tilstand, gælder det også andre stoffer end nitrat – f.eks. miljøfremmede stoffer og naturlige mineraler som arsen og chlorid. Dette tal er gammelt og vedrører de første vandplaner, hvor man havde lavet en mangelfuld udpegning af grundvandsforekomster.

I de aktuelle indberettede tal fra Danmark er det under fem procent af de danske grundvandsforekomster der er i dårlig tilstand pga. nitrat. Og ser man på drikkevand er der under en procent af boringer hvor der er overskridelse af grænseværdi for nitrat.

L&F finder det uforståeligt at Kommissionen bliver ved med at oplyse gamle data for grundvandstilstand, når Miljø- og Fødevareministeriet har tilsendt Kommissionen de nyeste data. Se denne artikel på LandbrugsAvisen.dk.

Beregning af efterafgrødekravet afhænger ikke af indberetning til EU
Selvom det er yderst kritisabelt, at EU viderebringer et forkert billede af tilstanden i de danske grundvandsforekomster, skal det bemærkes, at det ikke er EU, der på baggrund af (forkerte) tilstandsdata regner sig frem til, hvad der bør laves af kompenserende tiltag. Det er Danmark selv, der regner sig frem til, at der er et stort behov for tiltag for at kompensere for lempelserne i fødevarepakken. Behovet bygger på analyser fra bl.a. GEUS med forkerte antagelser om bl.a. fuld udnyttelse af ekstra kvote, og anvender skæve modeller uden at kalibrere med målinger etc.

Det er L&Fs vurdering, at behovet for 139.000 ha målrettede efterafgrøder i 2017 derfor er kraftigt overvurderet, og vi mener, at indsatsbehovet bør genberegnes på et bedre fagligt grundlag – det er vi dialog med GEUS og ministeriet om.

 

Nikolaj Ludvigsen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk