Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrugsuddannelsen er en 'fordelsuddannelse' i 2017

33 erhvervsuddannelser er blevet udpeget til at være fordelsuddannelser. Det er uddannelser, hvor der forventes at blive særlig mangel på faglærte.

Som opfølgning på trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og flere praktikpladser, er 33 ud af 104 erhvervsuddannelser nu blevet udpeget som fordelsuddannelser for 2017 - heriblandt er landbrugsuddannelsen.
En fordelsuddannelse er en uddannelse, hvor der især forventes et stort behov for faglærte i fremtiden, og hvor der er de bedste muligheder for at få praktik i en virksomhed og gode jobmuligheder, når uddannelsen er afsluttet.

Udpegningen af landbrugsuddannelsen er sket på baggrund af en ansøgning som L&F og GLS-A indsendte til undervisningsministeriet i december 2016.
Undervisningsministeriet har med udpegningen gjort det klart over for de unge, at en landbrugsuddannelse er en rigtig god start på arbejdslivet, og at uddannelsen åbner døre til spændende job og gode muligheder for at videreuddanne sig.

Når landmanden fremadrettet laver en uddannelsesaftale med en landbrugselev vil han få en økonomisk bonus på op til 5.000 kr. pr. årselev.
L&F er glade for, at landbrugsuddannelsen er kommet med på listen. Det sender et positivt signal til de unge om, at der er en attraktiv fremtid i dansk landbrug. Branchen spiller en stor rolle i det danske samfund, og landmændenes vilje til at oprette praktikpladser får her et skulderklap.

Charlotte Drachmann Jørgensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk